AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Over 1000 besøgende lagde vejen forbi messen i 2025, hvor Aabenraa Kommune var vært.
Tønder Kommune

Sønderjyske kommuner samler kræfterne til fælles bo- og jobmesse

Messen giver kommunerne mulighed for at vise job-, bolig- og hverdagsmuligheder i området og tiltrække nye borgere og arbejdskraft.
28. JAN 2026 14.29

For tredje gang går de fire sønderjyske kommuner sammen om en fælles bo- og jobmesse.

Messen afholdes fredag den 18. september i Tønderhallerne og arrangeres af UdviklingsRåd Sønderjylland i samarbejde med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder.

Den henvender sig både til lokale og potentielle tilflyttere, som kan få indblik i job-, bolig- og hverdagsmuligheder i Sønderjylland. Interessen har været stigende, og i 2025 lagde over 1.000 besøgende vejen forbi messen, som dengang blev afholdt i Aabenraa.

- Når vi står sammen på tværs af kommunerne, kan vi langt bedre vise bredden i det, Sønderjylland kan tilbyde. Vi har brug for både nye borgere og arbejdskraft, og messen giver en helt konkret mulighed for at skabe forbindelser mellem mennesker og muligheder, siger borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) i en pressemeddelse. 

På messen deltager virksomheder fra hele regionen samt banker, ejendomsmæglere, boligforeninger og byggefirmaer. Der vil også være information om blandt andet skat, dagtilbud, skoler og fritidsliv.

Kommunerne forventer igen over 1.000 besøgende, herunder deltagere fra både Danmark og udlandet.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/soenderjyske-kommuner-samler-kraefterne-til-faelles-bo-og-jobmesse

GDPR