
SORØ: Gert Jørgensen (K), borgmester i Sorø Kommune, har doneret 17.180 kr. i tilskud til blandt andet fester og cognac til partifællen Peter Nygaard, der er formand for en privat forening. Det skriver B.T. som i den seneste tid har kunnet afdække, at borgmesteren har brugt 142.000 kr. fra en lukrativ skatteyderbetalt borgmesterkonto til at give gaver, sponsorater og tilskud til lokale foreninger og firmaer.
Ifølge eksperter er kontoen ulovlig, og den er blandt andet blevet brugt til at købe koncertbilletter og middage til borgmesteren selv, kommunens topfolk og ledsagere for 33.198 kroner, skriver avisen.
Det er en aktindsigt til B.T., som viser, at Gert Jørgensen har doneret penge til partifællen Peter Nygaard. Han har modtaget pengene som formand for en lokal brandmandsforening, og borgmesteren har blandt andet doneret penge til fire 'brandmandsfester' og 'cognac til kaffen' for i alt 17.180 kroner i 2016, 2017, 2018 og 2019.
Vil have ekstern vurdering
Sidste uge bad Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten om at få indkaldt til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde. Formålet med bestyrelsesmødet er at få besluttet at der laves en ekstern, juridisk vurdering af Sorø-borgmester Gert Jørgensens (K) brug af den såkaldte borgmesterkonto.
Kommunens eksterne revision er i forvejen blevet bedt om at gennemgå forholdene, men de tre partier finder det afgørende, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved habiliteten hos dem, der foretager vurderingen. Derfor ønsker de en ekstern advokat.
Desuden bad Ankestyrelsen i slutningen af maj Sorø Kommune om en udtalelse i forhold til sagen om køb af koncertbilletter fra borgmesterkontoen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.