
Når valgresultatet ligger klar, begynder kampen om posterne. En dygtig forhandler kan afgøre det hele, men hvis forhandlingerne spidser til, sidder partierne klar med hjælp til konstitueringen og et opkald til et andet parti.
Partier har både partiformænd, folketingsmedlemmer, medarbejdere og folk med kommunal erfaring siddende ved telefonen. Oftest sidder de klar på Christiansborg, hvis partifæller har brug for med hjælp, rådgivning eller sparring. Det skriver Kommunen.dk efter en rundringning til partierne.
Lokalpolitikere i DF og De Konservative kan bl.a. få fat i partiformanden, mens Enhedslisten har folketingsmedlem Jette Gottlieb, der har erfaring fra borgerrepræsentationen, siddende. I SF har man derimod valgt, at livlinen skal være uden folketingsmedlemmer, da de skal holdes ude af lokale beslutninger.
De forskellige partier beskriver hjælpen som sparring, men det sker også, at partierne tager kontakt til hinanden om lokale konstitueringer. Det kan bruges til at lægge pres på de andre, men fælles lyder det, at de ikke bestemmer, da det er lokalt, beslutningerne træffes. Robert Klemmensen, professor ved SDU, ser indblandingen som problematisk.
- Det er fundamentalt usundt, for det er lokale valg, der skal afgøres lokalt. At partigrupper forsøger at lægge pres eller blande sig, det er udemokratisk og en udhuling af det lokale demokrati. Christiansborg skal holde sig væk fra kommunerne, siger han.
Abonnenter på Kommunen.dk kan læse mere om konstitueringshjælpen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.