Kan så mange politikere virkelig være så enige? Selvfølgelig ikke. Men ingen røber noget om det taktiske spil bag dagens forlig om kommunegrænser, skriver dk-nyt i en kommentar
21. APR 2005 17.05
Usædvanligt mange folketingspolitikere deltog i torsdagens møde om kommunegrænser i Indenrigs- og Sundhedsministeret. Kommunalordførerne havde fået følgeskab. For eksempel fulgte Give-politiker Kristian Thulesen Dahl (DF) med kommunalordfører Poul Nødgard. Tidligere borgmester i Fredensborg-Humlebæk, Klaus Hækkerup (S) fulgte med ordfører Ole Stavad.
I alt var der omkring 25 personer omkring bordet, hvor opmand Thorkild Simonsen afleverede sine indstillinger til kommuneinddelingen fire forskellige steder i Danmark.
Mødet varede omkring tre timer, før deltagerne kunne fortælle, at partierne vil følge alle Thorkild Simonsens instillinger. Ole Stavad, Margrete Vestager, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl vævede det samme argumentationsmønster ud for offentligheden;
Det var vigtigt at følge opmandens råd. Det var vigtigt så vidt muligt at respektere lokale politiske beslutninger. Det var vigtigt at undersøge grobunden for de lokale protester. Det var vigtigt at vurdere sammenlægningernes levedygtighed. En ny kommuneinddeling kan aldrig - med Lars Løkkes ord - være videnskab. Der er nuancer. Alle kan ikke få ret. Men demokratiet har talt.
Men kan så mange politikere være så enige? Nej selvfølgelig ikke.
Direkte adspurgt, om der ikke havde været uenigheder mellem de politiske grupper, og om der var blevet indgået politiske handler, tøvede indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et halvt sekund, smilede, og afleverede det politisk korrekte svar:
- Der er i hvert fald politisk enighed om de her beslutninger. Og alle er kommet til orde, sagde han.
Det må være op til politiske kandestøbere og kendere af den udbredte gangsnak på Christiansborg, at gætte sig til det taktiske spil omkring bordet i forhandlingslokalet.
dk-nyt/ giver sig ikke af med den slags spekulationer. Så vi vil aldrigt få svar på for eksempel disse spørgsmål:
- Har Socialdemokraterne kæmpet imod en folkeafstemning i Vestlolland? Har to kommuner i området været en bedre udgangsposition for også at få to socialdemokratiske borgmestre til kommunalvalget i november? Heraf én til tidligere minister Ole Løvig Simonsen? Hvad har partiet fået til gengæld for at acceptere en afstemning?
- Har Venstre kæmpet for en ny afstemning i Ikast, selv om den ville klæde Venstreborgemster Kissmeyer af for åbent tæppe? Hvad har partiet fået til gengæld for at droppe afstemningnen om Herning-Ikast?
- Har Dansk Folkeparti haft særinteresser i Give Kommune, hvor den magtfulde Kristian Thulesen-Dahl sidder i byrådet?
Hvad har partiet haft at "handle" med?
- Har de radikale forsøgt at spille de andre partier ud mod hinanden? Har de inddraget emner fra andre dele af kommunalreformen i forhandlingerne? Har de forsøgt at tvinge Hørsholm Kommune ind i sammenlægningsplaner med Karlebo og Fredensborg-Humlebæk, sådan som den lokale partiforening i Hørsholm har ønsket det?
Overvejelserne i folketingsgrupperne har ikke kun handlet om demokratiske processer, lokale hensyn og bæredygtighedskriterier. Under alle overvejelserne har har ligget en fælles for at få lokale partiforeninger på nakken.
Det endte med en blød landing, og måske skal vi være tilfredse med at mellemregningerne blev afstemt bag lukkede døre. Den slags er aldrig ret pænt at se på.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.