Gladsaxe Kommune først: De udviklingshæmmede er ikke tidligere selv blevet spurgt om deres personlige opfattelse af de tilbud, de benytter
GLADSAXE: Som den første kommune i Danmark har Gladsaxe undersøgt tilfredsheden blandt brugerne af kommunens dag- og botilbud for sindslidende og udviklingshæmmede. Generelt er der stor tilfredshed med Gladsaxes tilbud. Samtidig skaber undersøgelsen opmærksomhed, idet undersøgelser af brugernes tilfredshed forventes at blive et landsdækkende krav på området.
Alle har svaret ved hjælp af sure og glade ansigter. Nogle har svaret selv og på egen hånd, mens andre har fået hjælp til at besvare spørgsmålene.
Gladsaxe Kommune har som den første kommune i landet gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af kommunens dag- og botilbud for sindslidende og udviklingshæmmede. Det har skabt opmærksomhed blandt fagfolk, da de udviklingshæmmede ikke tidligere selv er blevet spurgt om deres personlige opfattelse af de tilbud, de benytter og den indflydelse, de har.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Capacent Epinion. Graden af de adspurgte brugeres handicap spænder vidt, hvilket har stillet store krav til undersøgelsesmetoden. Spørgsmål og svarkategorier er formuleret forskelligt afhængig af målgruppen. Nogle har svaret selv og på egen hånd, mens andre har fået hjælp til at besvare spørgsmålene. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op med en række dybdegående kvalitative brugerinterviews.
Der er blevet spurgt ind til helt konkrete og centrale ting i brugernes hverdag. Fra deres syn på personalet til, om de selv bestemmer, hvilket tøj de vil have på, og hvad de vil spise. For gruppen af udviklingshæmmede er også de pårørende blevet spurgt til deres indtryk af brugerens tilfredshed.
183 brugere og 114 pårørende har besvaret spørgeskemaer. Derudover har 12 brugere deltaget i den kvalitative undersøgelse.
Overordnet set er 97 procent af de sindslidende i dagtilbud, 95 procent af de udviklingshæmmede i dagtilbud, 96 procent af de udviklingshæmmede i botilbud og 74 procent af de sindslidende i botilbud er tilfredse.
Årsagen til den noget lavere tilfredshed blandt de sindslidende i botilbud begrunder analyseinstituttet med, at flere af de velfungerende sindslidende har et stort ønske om at bo for sig selv. Derfor bunder den lavere tilfredshed måske mere i deres situation end i Gladsaxe Kommunes botilbud som sådan.
Resultatet af undersøgelsen viser, at Gladsaxe Kommunes ambitiøse handicappolitik, som blev vedtaget i januar 2008, i høj grad føres ud i livet.
- I vores handicappolitik lægger vi stor vægt på at skabe rammer, der gør, at den handicappede har mulighed for at leve et selvstændigt liv. Derfor er det vigtigt at undersøge, om brugerne af kommunens tilbud oplever, at de selv kan bestemme over deres liv. Resultatet viser, at intentionerne i handicappolitikken er fint forankret i vores tilbud, men vi hviler ikke på laurbærrene. Der er bestemt områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre, siger Susanne Palsig (SF), formand for Psykiatri- og Handicapudvalget i Gladsaxe Kommune.
Gladsaxe Kommune vil i løbet af foråret udarbejde en strategiplan for, hvordan man vil vedligeholde og forbedre de gode resultater, der er skabt.
Gladsaxe Kommune har en lang tradition for at være på forkant med udviklingen - ikke mindst på Handicapområdet. Kommunen har oprettet bruger- og pårørendebestyrelser, kvalitetsstandarder og handicapråd, længe før det blev bestemt ved lov.
Senest har kommunen oprettet en hotline, som gør det nemt for brugere, pårørende eller andre at kontakte forvaltningen, hvis man oplever problemer i kommunens botilbud for psykisk og fysisk handicappede.
Gladsaxe deltager sammen med ni andre kommuner og regioner i Netværk for Socialpædagogisk Kvalitetsudvikling, der er et landsdækkende netværk, som skal understøtte det lokale arbejde med kvalitetsudvikling på området.
Regeringens Kvalitetsreform lægger op til en øget brug af sammenlignelige brugerundersøgelser i kommunerne. I den forbindelse kan Gladsaxe Kommune være med til at inspirere til, hvordan fremtidige brugerundersøgelser på området kommer til at se ud.
Alle har svaret ved hjælp af sure og glade ansigter. Nogle har svaret selv og på egen hånd, mens andre har fået hjælp til at besvare spørgsmålene.
Gladsaxe Kommune har som den første kommune i landet gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af kommunens dag- og botilbud for sindslidende og udviklingshæmmede. Det har skabt opmærksomhed blandt fagfolk, da de udviklingshæmmede ikke tidligere selv er blevet spurgt om deres personlige opfattelse af de tilbud, de benytter og den indflydelse, de har.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Capacent Epinion. Graden af de adspurgte brugeres handicap spænder vidt, hvilket har stillet store krav til undersøgelsesmetoden. Spørgsmål og svarkategorier er formuleret forskelligt afhængig af målgruppen. Nogle har svaret selv og på egen hånd, mens andre har fået hjælp til at besvare spørgsmålene. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er fulgt op med en række dybdegående kvalitative brugerinterviews.
Der er blevet spurgt ind til helt konkrete og centrale ting i brugernes hverdag. Fra deres syn på personalet til, om de selv bestemmer, hvilket tøj de vil have på, og hvad de vil spise. For gruppen af udviklingshæmmede er også de pårørende blevet spurgt til deres indtryk af brugerens tilfredshed.
183 brugere og 114 pårørende har besvaret spørgeskemaer. Derudover har 12 brugere deltaget i den kvalitative undersøgelse.
Overordnet set er 97 procent af de sindslidende i dagtilbud, 95 procent af de udviklingshæmmede i dagtilbud, 96 procent af de udviklingshæmmede i botilbud og 74 procent af de sindslidende i botilbud er tilfredse.
Årsagen til den noget lavere tilfredshed blandt de sindslidende i botilbud begrunder analyseinstituttet med, at flere af de velfungerende sindslidende har et stort ønske om at bo for sig selv. Derfor bunder den lavere tilfredshed måske mere i deres situation end i Gladsaxe Kommunes botilbud som sådan.
Resultatet af undersøgelsen viser, at Gladsaxe Kommunes ambitiøse handicappolitik, som blev vedtaget i januar 2008, i høj grad føres ud i livet.
- I vores handicappolitik lægger vi stor vægt på at skabe rammer, der gør, at den handicappede har mulighed for at leve et selvstændigt liv. Derfor er det vigtigt at undersøge, om brugerne af kommunens tilbud oplever, at de selv kan bestemme over deres liv. Resultatet viser, at intentionerne i handicappolitikken er fint forankret i vores tilbud, men vi hviler ikke på laurbærrene. Der er bestemt områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre, siger Susanne Palsig (SF), formand for Psykiatri- og Handicapudvalget i Gladsaxe Kommune.
Gladsaxe Kommune vil i løbet af foråret udarbejde en strategiplan for, hvordan man vil vedligeholde og forbedre de gode resultater, der er skabt.
Gladsaxe Kommune har en lang tradition for at være på forkant med udviklingen - ikke mindst på Handicapområdet. Kommunen har oprettet bruger- og pårørendebestyrelser, kvalitetsstandarder og handicapråd, længe før det blev bestemt ved lov.
Senest har kommunen oprettet en hotline, som gør det nemt for brugere, pårørende eller andre at kontakte forvaltningen, hvis man oplever problemer i kommunens botilbud for psykisk og fysisk handicappede.
Gladsaxe deltager sammen med ni andre kommuner og regioner i Netværk for Socialpædagogisk Kvalitetsudvikling, der er et landsdækkende netværk, som skal understøtte det lokale arbejde med kvalitetsudvikling på området.
Regeringens Kvalitetsreform lægger op til en øget brug af sammenlignelige brugerundersøgelser i kommunerne. I den forbindelse kan Gladsaxe Kommune være med til at inspirere til, hvordan fremtidige brugerundersøgelser på området kommer til at se ud.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
