RANDERS: Det har kostet Randers Kommune millioner af kroner først at forhindre voldsomme skader efter jordskredet ved Ølst for siden at genopbygge hele området og reetablere Alling Å. Det skriver TV2 Østjylland.
Et skøn er, at arbejdet snart har kostet 300 mio. kroner.
Som en håndsrækning har staten tilbudt kommunen et lån på 270 mio. kroner, men der tegner sig lige nu et politisk flertal for at sige nej til pengene. Det viser i hvert fald en rundringning, som mediet har foretaget.
Her giver Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre udtryk for, at man burde tage imod tilbuddet om et statsligt lån, imens Venstre, LA, Østbroen, Beboerlisten og Velfærdslisten vil sige pænt nej tak.
Politikerne skal tage endelig stilling til spørgsmålet om lånet ved et byrådsmøde i det nye år, men hvis ikke noget afgørende ændrer sig, vil der ikke være et flertal. På økonomiudvalgets møde i november var der da heller ikke opbakning til låne-idéen.
- Vi synes ikke, det er verdens bedste idé. Der er nogle usikkerheder omkring vilkårene for lånet, vi vil have helt på plads, men som det ser ud lige nu, stemmer vi blankt under byrådsmødet, lyder det fra Venstres Claus Berggren.
Brug opsparingen frem for at forgælde kommunen
Borgerlisten Østbroen er en af de helt store modstandere af lånet.
Her mener frontfiguren Erik Bo Andersen, at det slet ikke er nødvendigt at låne 270 mio. kr. af staten og med hans ord forgælde sig syv byråd frem i tiden.
- Vi har omkring 540 mio. kroner stående i reserve i aktier. Dem burde vi i stedet realisere nogle af for at holde hånden under likviditeten.
- Hvad ville man gøre i sin egen husholdning, hvis der manglede penge, men man havde en opsparing? Så ville man da gøre brug af den først, før man lånte penge, siger Erik Bo Andersen til mediet.
Det er netop likviditeten, der er presset i Randers Kommune grundet de mange regninger fra arbejdet ved Nordic Wastes tidligere grund i Ølst.
Stort set lige siden det udskældte firma for lige knap ét år siden smed håndklædet i ringen og opgav at forhindre jordskredets hærgen, har kommunen siddet tilbage med aben.
Politisk spilittelse
SF med Rosa Lykke Yde i spidsen er fortaler for at låne pengene, og hun kritiserer Østbroens forslag om at sælge aktier.
Hun mener ikke, at det vil hjælpe på likviditeten. Efter hendes mening er borgerlistens forslag endnu en måde, hvorpå den kan kritisere de store udviklingsprojekter i Randers.
- Østbroen vil gøre alt for at få standset klimabroen, og det her er så endnu et forsøg på det, siger hun.
Det er ifølge Rosa Lykke Yde ikke bare sådan ligetil at sælge aktier og bruge dem til eksempelvis anlægsprojekter og som finansiering af de udgifter, der er lagt op til i det netop vedtagne budget.
Erik Bo Andersen fra Østbroen medgiver, at han frygter de lånte penge fra staten ville ende med at gå til en opsparing til Klimabroen.
- De vil bare blive brugt til at fylde Klimabro-kassen op igen. Det skal vi ikke, mener han.
Lånet er en mellemfinansiering
Det har betydet, at store regninger til entreprenører og alverdens eksperter har skullet betales. Penge alle tror og håber på, at man får tilbage efter et juridisk efterspil.
Det er nemlig forventningen fra kommunen og politikernes side, at Nordic Waste og især rigmanden bag det nu lukkede selskab, Torben Østergaard-Nielsen, ender med at skulle betale.
- Det er vigtigt for os at slå fast, der er tale om en mellemfinansiering, indtil retten forhåbentlig dømmer skadevolder til at punge ud. Der kan bare gå lang tid, inden den afgørelse kommer, så indtil da er vi nødt til at optage lånet, for vi kan ikke blive ved med at klare de udlæg, siger gruppeformand for Socialdemokratiet Steen Bundgaard.
Socialdemokraten opfordrer de partier, der ønsker at sige nej til lånet om at komme på banen med spareforslag. Noget som Liberal Alliances Lars Axel Nielsen ikke er afvisende overfor.
- Vi må jo åbne budgettet igen. At tage imod lånet vil være som at pisse i bukserne for at holde varmen. Det er ikke det rigtige at låne pengene, siger han til mediet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
