dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stadigt flere unge på førtidspension

Sagsbehandlerne opgiver for let, siger ekspert og formanden for Socialudvalget
KORT NYT
7. SEP 2006 11.31
I 1998 fik under 1000 unge tilkendt en førtidspension. I 2005 var det 1.500. Dermed er de 15-29-årige den aldersgruppe, der vokser hurtigst i førtidspensionsstatistikken. Det viser tal fra Ankestyrelsens førtidspensionsdatabase, skriver ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda.

Jens Bang, speciallæge i psykiatri og én af arkitekterne bag førtidspensionsreformen, mener, at problemet i høj grad er en udtalt sygeliggørelse af patienterne.
- Det er ikke lægerne, der skaber sygeliggørelsen, for det er sagsbehandlerne i kommunerne, der afgør, hvorvidt vedkommende kan klare et job. Og sagsbehandlerne er generelt ikke godt nok uddannet til at træffe sådan en afgørelse, og den relevante ledelse ude i kommunerne tager ikke i tilstrækkelig grad ansvaret for det, siger han.

Formanden for Folketingets socialudvalg, Pia Kristensen (DF), er enig:
- Kommunerne har slet ikke været dygtige nok til at placere de unge rigtigt. Kommunerne skal gøre en større indsats for at få dem i uddannelse eller arbejde i stedet for bare at sende dem på førtidspension, siger hun til Agenda.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stadigt-flere-unge-paa-foertidspension

GDPR