FURESØ: Når de nybagte forældre får det første besøg af kommunens sundhedsplejerske, modtager de også en gave i form af bogen 'Familiens bog om barnet'. Det er en bog, der indeholder svar på mange af de spørgsmål, som en familie med et spædbarn ofte støder på.
Bogen er et led i en større indsats for at styrke Sundhedsplejens kommunikation og samarbejde med Furesøs forældre. Indsatsen omfatter blandt andet også elektroniske journaler, der blev lanceret den 1. juni, og som gør det muligt for forældrene at gå på nettet for at følge sundhedsplejerskens notater om barnet, skriver Sjællandske.
Bogen er skrevet af 25-årige Nanett Nygaard, der bliver udlært som kontorelev den 31. juli. Hun har haft sin elevtid i Sundhedstjenesten i Furesø Kommune, og som hovedopgave har hun skrevet bogen. I samarbejde med sundhedsplejerskerne i Furesø har hun udarbejdet det både relevante og indbydende materiale.
Det forventes, at kommunen vil udlevere 400 bøger årligt til nybagte og tilflyttede familier i Furesø Kommune.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.