dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Staten svigter borgerne på nettet

De statslige styrelser, råd og nævn får dumpekarakter for deres borgerservice på nettet
1. AUG 2006 13.38
To tredjedele af de statslige styrelser, råd og nævn kommer ikke slutbrugeren i møde på nettet. Det viser en dugfrisk undersøgelse fra Handelshøjskolen i København ifølge netavusen Com?On.
Undersøgelsen omfatter mere end 100 statslige styrelser, råd og nævn.

Ifølge forskningsrapporten skriger de eksisterende selvbetjeningsløsninger til himlen om forbedring og nytteværdi for slutbrugerne. Hjemmesiderne er halvhjertede løsninger og uden reelle forsøg på at skære den offentlige sektors administrationsforbrug ind til benet, lyder den hårde dom.

Det markante fravær af fokusering på slutbrugeren gør at al tanke om at bruge de digitale medier til at løse arbejdskraft-problemet i den offentlige sektor synes at være så langt ude i tidshorisonten.

Styrelsen for Social Service - www.servicestyrelsen.dk - fremhæves som et eksempel på, hvor galt det kan gå. Den statslige styrelse har tunge digitale løsninger, uoverskuelige databaser og har langt fra den moderne slutbruger i fokus.
Det er uklart hvilken sammenhæng der er mellem de mange digitale viderestillingsmuligheder på hjemmesiden og hvilken kompetence der faktisk findes i styrelsen.

Også Adoptionsnævnet og Advokatnævnet er i den absolutte bundskraber gruppe.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/staten-svigter-borgerne-paa-nettet

GDPR