
Nu sætter Bedst på Nettet brugervenlighed i centrum i deres årlige undersøgelse af de offentlige hjemmesider.
Fra den 15. juni til den 11. september vil godt 800 offentlige hjemmesider blive vurderet ud fra Bedst på Nettets vurderingskriterier.
I år er de sædvanlige krav om åbenhed, nytteværdi og tilgængelighed suppleret med en række kriterier vedrørende brugervenlighed.
Det er specielt brugervenligheden af de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger, der bliver undersøgt.
Estrid Oxlund, formand for Bedst på Nettets dommerkomité og kommunaldirektør i Holstebro Kommune, forklarer
- Det er glædeligt, at man hos mange offentlige myndigheder efterhånden kan betjene sig selv på nettet; men hvis det er svært og bøvlet at bruge selvbetjeningsløsningerne, så gør man det jo ikke. Derfor skal brugervenligheden være i orden.
Bedst på Nettets har siden 2001 hvert år vurderet de offentlige hjemmesider og uddelt netkroner. Dette års prisuddeling finder sted i november.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.