
Det bliver business as usual for Socialdemokratiet i Frederikssund ved KV25. Her er borgmester Tina Tving Stauning (S) blevet genvalgt som borgmesterkandidat, skriver sn.dk.
Tina Tving Stauning har været partiets spidskandidat siden KV13, og ved KV21 lykkedes det den nu 63-årige kandidat at overtage posten fra Venstres John Schmidt Andersen.
- Tina har forbedret samarbejdet i byrådet og skabt en vedvarende dialog med borgere, faglige organisationer og erhvervslivet, lyder det fra partiformand Irene Møller Buus.
Også i Assens var der mest tale om en formssag, da borgmester Søren Steen Andersen (V) forleden blev genvalgt som borgmesterkandidat for Venstre.
52-årige Søren Steen Andersen har været borgmester siden 2014, og han er helt klar til en fjerde periode.
"Rundt omkring i det danske landskab er der desværre en hel del af mine borgmesterkolleger, der har valgt at stå af ræset. Det er jeg ked af - uanset deres politiske farve. Men nogle af dem forstår jeg godt - især dem, der har været udsat for et enormt pres i form af repressalier, trusler og tilsvininger," skriver han på Facebook.
Selv har han været forskånet for den slags, og derfor har han ikke overvejet, at det var på tide at finde på noget andet, tilføjer han.
I Køge har Liberal Alliance valgt Anders Gøthe som spidskandidat til KV25, skriver sn.dk. Partiet er ikke i øjeblikket repræsenteret i byrådet, men partiet er optimistisk og håber, at alle borgerlige partier vil gå sammen i et valgforbund.
I Egedal har SF genvalgt Jens Skov som spidskandidat, skriver sn.dk. Jens Skov udgør halvdelen af partiets byrådsgruppe og var også spids ved de to seneste kommunalvalg.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.