Kommunalreformen har skabt økonomiske og fagligt bæredygtige kommuner, der bedre kan honorere fremtidens krav til en god og effektiv opgaveløsning. Sådan står der i regeringens redegørelse om kommunalreformen, som skal diskuteres i Folketinget den 28. maj.
Med henblik på at få en samlet vurdering af kommunalreformens gennemførelse er spørgeskemaundersøgelsen baseret på interviews med regionrådsformænd, borgmestre, kommunaldirektører og regionsdirektører - dem som har stået for at føre kommunalreformen ud i praksis.
Bedre på mange områder
De fleste kommuner mener, at den faglige bæredygtighed er styrket i opgaveløsningen - især opgaver inden for natur, miljø, planlægning men også sundhedsområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet.
Over halvdelen af kommunerne mener, at kommunalreformen har styrket mulighederne for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
De mener også, at kommunerne er blevet mere effektive som følge af kommunalreformen.
Borgerservicen er tæt på borgeren
Kommunernes rolle som borgerens centrale indgang til det offentlige er styrket. De digitale indgange er udvidet og borgerne kan henvende sig til borgerservicecentre og blive hjulpet i en lang række sager.
Udviklingen er positiv på borgerserviceområdet vurderer kommunerne i undersøgelsen. Mere end halvdelen vurderer, at servicen er mere effektiv som følge af kommunalreformen.
Indkøringsvanskeligheder mellem kommuner og regioner
Der er dog i følge redegørelsen forbedringspotentiale på flere områder. Der er indkøringsvanskeligheder på genoptræningsområdet efter udskrivning fra sygehuse for så vidt angår den konkrete lægefaglige afgrænsning mellem den specialiserede, ambulante genoptræning, der skal leveres i kommunalt regi.
Et andet område med problemer er de stigende sagsbehandlingstider for ansøgninger om miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Der er ifølge redegørelsen dog taget nye initiativer på området og flere kommuner har tilført området flere ressourcer.
Mere retfærdigt udligningssystem
Reformen af udlignings- og tilskudssystemet har betydet, at kompensationen for nye opgaver og stigende udgifter på det sociale område bliver fordelt mere retfærdigt, så kompensationen passer bedre med udgifternes fordeling, fremgår det af redegørelsen.
Staten har overtaget hovedansvaret for at udjævne forskellene mellem kommunerne. Det sker ved, at staten forlods betaler størstedelen af de udligningstilskud, som den nye nettoudligningsmetode indebærer.
Der er kommet et lovforslag med få mindre ændringer af udligningen. Der sker ingen større ændringer i udligningen før efter 2012.
Fremtidige udfordringer
Jævnfør redegørelsen er der behov for at arbejde målrettet med omsætte den nye faglige bæredygtighed i kvalitetsudvikling og at hjemtage effektiviserings- og synergigevinster.
Kommunerne skal tænke langsigtet på det økonomiske område med fokus på økonomistyring og budgetoverholdelse.
Den offentlige og kommunale sektor er dog bedre rustet til at klare fremtidens udfordringer end før kommunalreformen, lyder hovedkonklusionen i redegørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.