Amter og kommuner regner med at bruge 700 mio. kr. mere til administration i år, end de gjorde sidste år
21. JAN 2005 10.12
Amter og kommunernes nettodriftsudgifter til administration er budgetteret til at stige med ca. 2,3 procent eller ca. 700 mio. kr. i 2005 i forhold til de budgetterede udgifter sidste år. Tilsvarende er hospitalernes nettodriftsudgifter budgetteret til at stige realt med ca. 700 mio. kr. eller ca. 1,5 procent-
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Mindre stigning på service
På serviceområdet er driftsudgifterne budgetteret til at stige med ca. 1,2 procent eller ca. 3,1 mia. kr. i 2005 i forhold til sidste år. Stigningen er korrigeret for pris- og lønstigninger og pålagte meropgaver.
Serviceområdet omfatter alle nettodriftsudgifter bortset fra indkomstoverførsler og brugerfinansierede forsyningsområder som f.eks. el, gas og vand.
Ser man samlet på driftsudgifterne har amterne og kommunerne har budgetteret med netto 287,1 mia. kr. i de budgetter, der er vedtaget for 2005.
Heraf hedder den helt dominerende post serviceydelser (f.eks. skoler og hospitaler), som der er afsat 257,2 mia. kr. til. Indkomstoverførsler (f.eks. folkepensioner) tegner sig for 33,7 mia. kr., mens man har nettodrifts-indtægter på 3,8 mia. kr. inden for forsyningsområdet (f.eks. el- og vandværker).
Folkeskolen største anlægspost
De skattefinansierede anlægsudgifter er til gengæld faldet fra budget 2004 til budget 2005 i faste priser, nemlig med ca. 1,5 procent eller ca. 0,2 mia. kr.
Det er stadigvæk folkeskolen, som har det største anlægsomfang.
Samlet er der budgetteret med 17,4 mia. kr. til anlæg netto.
/mel
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Mindre stigning på service
På serviceområdet er driftsudgifterne budgetteret til at stige med ca. 1,2 procent eller ca. 3,1 mia. kr. i 2005 i forhold til sidste år. Stigningen er korrigeret for pris- og lønstigninger og pålagte meropgaver.
Serviceområdet omfatter alle nettodriftsudgifter bortset fra indkomstoverførsler og brugerfinansierede forsyningsområder som f.eks. el, gas og vand.
Ser man samlet på driftsudgifterne har amterne og kommunerne har budgetteret med netto 287,1 mia. kr. i de budgetter, der er vedtaget for 2005.
Heraf hedder den helt dominerende post serviceydelser (f.eks. skoler og hospitaler), som der er afsat 257,2 mia. kr. til. Indkomstoverførsler (f.eks. folkepensioner) tegner sig for 33,7 mia. kr., mens man har nettodrifts-indtægter på 3,8 mia. kr. inden for forsyningsområdet (f.eks. el- og vandværker).
Folkeskolen største anlægspost
De skattefinansierede anlægsudgifter er til gengæld faldet fra budget 2004 til budget 2005 i faste priser, nemlig med ca. 1,5 procent eller ca. 0,2 mia. kr.
Det er stadigvæk folkeskolen, som har det største anlægsomfang.
Samlet er der budgetteret med 17,4 mia. kr. til anlæg netto.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
