Næstved Kommune har fra fonden i alt fået bevilget 2.054.750 kroner til fem projekter, som på forskellig måde kan gøre en forskel for sårbare børn og unge.
Borgmester Henning Jensen giver udtryk for, at det er særdeles positivt, at BG-fonden har en interesse i sociale projekter og med sin støtte giver Næstved Kommune mulighed for at yde en ekstraordinær indsats til gavn for sårbare børn og unges trivsel og udvikling.
De fem projekter fra Næstved Kommune, som BG-fonden støtter, er følgende:
- Projekt rollemodel, som handler om at give nogle udvalgte sårbare børn nogle gode oplevelser sammen med en studerende. Den studerende skal samtidig fungerer som en god rollemodel for barnet. Det er Kildemarkskolen, som har taget initiativ til projektet, hvor der kan deltage tolv børn mellem 8-14 år fra Kildemarksområdet. Børnene udvælges til projektet af Kildemarkens Børn- og Ungeteam. De tolv børn tilknyttes hver især til en studerende på mindst 18 år, som kan fungere som en slags storebror/-søster for barnet og tage barnet med på nogle udflugter som f.eks en tur i biografen eller til stranden. Den studerende aflønnes med 100 kroner i timen og udgifterne til de forskellige udflugter refunderes. Projektet gennemføres i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005. BG-fonden støtter projektet med 377.000 kroner.
- Projekt kulturmødet, som skal medvirke til at skabe et større fællesskab og kontakt mellem danske og to-sprogede familier ud fra mottoet: "Kendskab giver venskab". Dette skal bl.a. ske gennem etablering af cafémøder, etablering af fædregrupper, interkulturel undervisning i Kildemarkskolens 7. klasser og arrangering af en flerkulturel fest. Det er ligeledes Kildemarkskolen, som har taget initiativ til projektet, der gennemføres i perioden 1. august 2004 til 31. juli 2005. BG-fonden støtter projektet med 65.750 kroner.
- Ansættelse af networker, som i Næstved Syd skal varetage projekter som styrker samspillet mellem special- og normalområdet det vil bl.a. sige mellem skoler/ dagtilbud i området og døgnmiljøet Ladbyhus. Formålet er bl.a. at sikre en tidlig og hurtig indsats i lokalområdet for sårbare børn og unge mellem 10 og 18 år. Det er kommunens børn- og ungekontor som har varetager projekterne, der skal gennemføres over en to-årig periode fra 2004-2006. BG-fonden finansierer lønudgifterne til ansættelse af en networker i to år. I alt 600.000 kroner.
- Kurser for tyrkisk og arabisk talende mødre i Næstved Kommune, som består af et kursusforløb, der skal tilbydes tyrkiske og arabisk talende mødre i Næstved Syd. Mødrene skal gennem kursusforløbet undervises i børns udvikling og trivsel, så mødrene i større omfang kan få udbytte af sundhedsplejerskernes tilbud. Det er kommunens sundhedsplejersker, der har taget initiativ til projetet. Projektet gennemføres over en to-årig periode fra 2004-2006. BG-fonden støtter projektet med 92.000 kroner.
Projekt rummelighed - det skal være sjovt at lære, som handler om lærere og pædagogers betydning for børnene og rummeligheden i institutionen/skolen. Det handler blandt andet om at børn har forskellige måder at lære på, og projektet skal medvirke til at udvikle forskellige undervisningsmaterialer, der tager hensyn til de forskellige læringsstile. Lærere og pædagoger skal undervises i de forskellige læringsstile, så de bliver bevidste om, hvordan de i hverdagen kan bruge forskellige læringsmetoder til at inddrage børnene til gavn for deres trivsel og udvikling. Projektet gennemføres i et udvalgt område af Næstved i en tre-årig periode fra august 2004 til august 2007. BG-fonden støtter projektet med 920.000 kroner. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.