- Selvom fedme nu officielt er EU’s sundhedsfjende nummer 1, fortsætter støtten til skolemælk med høje fedtprocenter. Det viser med al tydelighed, at Mariann Fischer Boel stadig holder hånden over de europæiske bønder, siger Christel Schaldemose.
Europa-Parlamentet bakkede i dag op om reformen af EU’s mælkestøtte, som vil betyde, at alle slags mælk fremover får samme støtte fra EU - uanset fedtindholdet.
- EU's sundhedskommissær fastslog forleden dag, at fedme er den største trussel mod EU-borgernes sundhed. Derfor er det fuldkommen forfejlet med en reform, hvor sødmælk stadig får lige så meget EU-støtte som skummetmælk, siger Christel Schaldemose.
- Det er forkasteligt, at EU's landbrugspolitik i det 21. århundrede skal have lov til at undergrave europæernes sundhed. Gang på gang ser vi, hvordan hensynet til landmændenes pengepung vejer tungere end f.eks. vores børns sundhed, siger Christel Schaldemose, som efterlyser mere en mere ansvarlig landbrugspolitik i EU.
- Vi ved, at den fede skolemælk er mere usund for skolebørnene end den fedtfattige. Derfor mener jeg, at vi helt burde afskaffe støtten til sødmælk. På denne måde ville EU påtage sig et medansvar for den stigende fedme blandt EU's borgere, siger Christel Schaldemose.
Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel fremsatte tidligere på året forslag om, at alle typer mælk fremover skal modtage samme støtte. Sidste år fik en kvart liter sødmælk 35 øre i støtte, mens en kvart liter skummetmælk måtte nøjes med 21 øre. Men med mini-mælkereformen vil beløbet være det samme uanset fedtindholdet i mælken.
EU-støtten til skolemælk vil fremover blive 121 kroner pr. 100 kg. mælk. De nye støttesatser forventes at træde i kraft i efteråret 2007.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.