dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Store forskelle på ældremadpriser

En beboer på plejehjem i Lyngby-Taarbæk kan spare 20.000 kroner om året ved at flytte til Høje Taastrup, viser nye kommunale nøgleta
9. JUN 2008 11.26
Det er forplejningen på kommunernes plejehjem, som varierer i pris. I Lyngby-Taarbæk koster forplejningen 3832 kr. om måneden og i Høje Taastrup 2168 kr. - en forskel på knap 20.000 kr. om året.

– De betaler, hvad det koster at lave maden. Men vi sikrer til gengæld, at alle gamle på plejehjem har et rådighedsbeløb på 2000 kroner om måneden, så hvis de ikke har råd, får de et tilskud, siger Lyngby-Taarbæks konservative borgmester, Rolf Aagaard-Svendsen til ritzau.

På andenpladsen over dyre madpriser kommer Kolding Kommune. Formanden for seniorudvalget, Knud Erik Dinesen (S), erkender, at kommunens priser er høje, men siger, at det skyldes besparelser tilbage i 2007.

– Vi valgte ikke at spare på plejen eller omsorgen og i stedet sætte priserne på maden op, så vi i dag kun giver 30 kroner i tilskud om dagen, siger Dinesen.

I Allerød kan man bryste sig af landets næstlaveste madpriser på 2190 kroner om måneden. Det skyldes et stort kommunalt tilskud.

– Og vi slækker heller ikke på kvaliteten – tværtimod. Vi har altid haft stor fokus på dette område, siger Flemming Villadsen (S), formand for velfærdsudvalget.

Kommunen har dog heller ikke været ude i store besparelser, og i budgettet blev der heller ikke taget ”en krone fra ældreområdet”, fortæller Villadsen.

Den gennemsnitlige pris for maden på landets plejehjem er 2926 kroner om måneden.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/store-forskelle-paa-aeldremadpriser

GDPR