dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Store kommuner siger nej til at sprede tosprogede elever

Over halvdelen af de kommuner, som har flest flygtninge og indvandrere, har indført spredning af eleverne på flere skoler
1. DEC 2003 8.59
Med busser og taxaer kører mange kommuner i dag tosprogede børn fra indvandrerfamilier til skole i nabodistrikter, hvor der er flere danske børn. dk-nyt skrev i sidste uge om Korsør Kommune, som har brudt skoledistrikterne op, så børn i sociale boligbyggerier går i skole i mere velstillede nabokvarterer.

Men ordningerne er langt mere udbredte end hidtil antaget, skriver ugebrevet A4 fra LO i dag. Ugebrevet har spurgt 15 af de kommuner, der har flest tosprogede elever i folkeskolen. Syv fordeler børnene på forskellige skoler og børnehaver, og yderligere to gør klar til det. Kommunerne er blandt andre Farum, Frederiksberg, Slagelse, Albertslund og flere andre kommuner på Københavns Vestegn.

Ideen er opstået i Farum Kommune, som har en taxa-ordning for de tosprogede børn. Oprindeligt var skolekørslen et ønske fra den tyrkiske forældreforening. Men i Danmarks to største byer, København og Århus, er der modstand imod ideen. I Århus satser kommunen på »Magnetskolekonceptet« som skal tiltrække ressourcestærke elever ved at investere mange millioner i de socialt svage skoler. I Københavns Kommune siger skoleborgmester Per Bregengaard (EL), at "Kvoter er for fisk, ikke for børn."

Det er ifølge Albertslunds borgmester, Finn Aaberg (S) »noget forvrøvlet sludder«. Han påpeger, at fordelingen af de tosprogede børn først sker, når det enkelte barn har gennemgået en sprogtest.
I Albertslund testes alle børn før skolestart. Er der mangler i det danske, får eleven særlig støtteundervisning, der er fordelt på alle kommunens skoler. Dermed kombineres støtten med en skolegang i overvejende danske klasser.
85 procent af de tosprogede børn behersker ifølge testen ikke et såkaldt »alderssvarende dansk«.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/store-kommuner-siger-nej-til-at-sprede-tosprogede-elever

GDPR