dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Storkommune bruger ekstra millioner på cheflønninger

Guldborgsund skal bruge 5,1 mio. kr. ekstra på løn til lederne. Samtidig skal kommunen spare 2,5 procent på hjemmehjælpere og pædagoger
22. JUN 2006 15.11
GULDBORGSUND: Der er afsat 5,1 mio. kr. til lønstigninger for de cirka 80 kommende ledere i Guldborgsund Kommune. Det svarer til en gennemsnitlig lønstigning på 5.312,50 kr. om måneden for samtlige 80 ledere, der i øjeblikket er ansat i de seks kommuner, der skal sammenlægges, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Samtidig konstaterer avisen, at der skal spares syv procent i administrationen og 2,5 procent over hele linjen i Guldborgsund. Det betyder bl.a., at der bliver omkring 30 færre skolelærere og otte færre pædagoger til næste år.
Men administrerende direktør for Guldborgsund Kommune, Ib Østergaard Rasmussen, mener ikke, at man kan sammenholde tingene på den måde.
- Det handler om, at lederne bliver chefer i en kommune med mange flere indbyggere end den, de kommer fra. Og der er så nogle takster for, hvor meget man skal have i løn. Og det er ikke noget, vi kan gøre noget ved. Alle ledere har krav på at beholde den løn, de får. Det er centralt forhandlet.

Der er fundet plads til samtlige ledere i den nye kommune - med undtagelse af tre. De skal have et rådighedsbeløb på 2, 3 millioner kroner.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/storkommune-bruger-ekstra-millioner-paa-chefloenninger

GDPR