dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Stort behov for mere efteruddannelse

Mange voksne danskere har læseproblemer og mangler uddannelse
9. FEB 2006 14.34
27 procent af danskerne på arbejdsmarkdet har kun en grundskoleuddannelse, og mange af dem er offentligt ansatte. Disse mennesker risikerer at miste kontakten med arbejdsmarkedet, hvis ikke der sættes ind med en massiv
voksen- og efteruddannelse.

Det er konklusionen i en række analyser fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (akf), som netop er offentliggjort.

Analyserne viser at udbuddet af efteruddannelse ikke er tilpasset disse bogligt svage gruppers særlige forudsætninger.
- Der ligger en stor udfordring for det offentlige og for arbejdspladserne i at styrke og målrette voksen- og efteruddannelsesindsatsen, hvis de udsatte grupper ikke skal marginaliseres yderligere i forhold til arbejdsmarkedet, skriver akf i enpressemeddelelse.

Analyserne peger også på det problem, at mange danskere på arbgejdesmarkedet har dårlige læsefærdigheder.
? Det øger risikoen for at miste fodfæstet på et arbejdsmarked præget af forandringer, skriver akf.

akf har gennemført tre af de otte analyser bag rapporten. To af dem offentliggøres i dag på www.akf.dk. Her peges der på, at
- Det er vigtigt at mindske gruppen af unge, der forlader grundskolen med utilstrækkelige læsefærdigheder
- Det bør overvejes at integrere læseundervisningen som en del af fagundervisningen både i en række ungdomsuddannelser og i dele af voksen- og efteruddannelserne
- Der er behov for at målrette undervisningen med udgangspunkt i dagligdagen på en arbejdsplads
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/stort-behov-for-mere-efteruddannelse

GDPR