Her 30 år efter revselsesretten blev afskaffet, er der stadig relativt mange børn, der er udsat på fysisk og psykisk vold. Undersøgelser viser, at mindst to-fire børn i hver klasse er udsat for vold. Derfor er en stor del af programmet på KL Social Børn&Unge25 torsdag også dedikeret til netop dette emne.
På konferencen præsenterer Julia Kim Schweitzer, programleder i Siso under Social- og Boligstyrelsen, de økonomiske konsekvenser ved ikke at forebygge vold mod børn.
- Vores opgørelse indikerer, at der er et væsentligt økonomisk potentiale for det offentlige i at forebygge vold i barndommen, siger hun til DK Nyt.
Ifølge en opgørelse, lavet af Social- og Boligstyrelsen, er de afledte konsekvenser for det offentlige, at unge, der har været udsat for vold som barn, i langt højere grad er i kontakt med det offentlige.
I deres 21. år koster unge, der har været udsat for vold, i gennemsnit det offentlige 100.000 kr., hvorimod sammenligningsgruppen koster det offentlige 35.000 kr. Udgifter til uddannelse ikke med i udregningerne.
De unge, der har været udsat for vold i barndommen, er i gennemsnit dobbelt så ofte i kontakt med psykiatrien.
Tre gange så ofte modtager de pædagogiske støtte i hjemmet.
Fem gange så ofte er de i misbrugsbehandling.
Næsten dobbelt så ofte er de i kontakt med politi, retsvæsen og kriminalforsorgen.
Opsporingen er blevet bedre
Selvom problemet stadig er stort, er opsporingen blevet bedre. Fra 2018 til 2023 er antallet af underretninger om vold og overgreb steget med 51 procent.
Det er en udvikling, som Julia Kim Schweitzer synes er rigtig positiv, fordi det betyder, at man finder frem til flere af de børn, der udsættes for vold, og mørketallet bliver mindre.
Der kan være mange forskellige grunde til, at antallet af indberetninger er steget:
- Det tyder på, at man har fået en øget opmærksomhed på, at børn er udsat for vold. Det kan både være, at man er blevet dygtigere til at skabe de her tillidsfulde rum, hvor børnene fortæller, hvad de udsættes for. Det kan også være, at børnene selv er blevet mere bevidste om deres egne rettigheder, og det kan selvfølgelig også være, fordi man som fagperson er blevet mere opmærksom på, at man har en underretningsforpligtelse, fortæller hun.
Det strategiske netværk om vold og seksuelle overgreb har peget på otte centrale udfordringer, der gør, at vi som samfund ikke lykkes bedre med at bekæmpe vold mod børn. På baggrund af de udfordringer har Julia Kim Schweitzer en række bud på, hvordan kommunerne kan blive endnu bedre til at opspore og håndtere sager om børn, der er udsat for vold.
- Det er vigtigt at sikre, at fagpersoner kender lovpligtige, kommunale beredskab til forebyggelse, opsporing og behandling af sager om vold og overgreb, som alle kommuner skal have. Derudover skal der være tilgængelige sparringsmuligheder tilgængelige for fagpersonalet, og det skal blive lettere at indberette – både for professionelle og almindelige borgere.
Læs mere om Det strategiske netværk om vold og seksuelle overgrebs bud på de centrale udfordringer her.
Den professionelle tvivl
På konferencen er der sat tid af til, at deltagerne skal snakke med hinanden om deres professionelle tvivl. For netop den tvivl, der kan opstå hos de fagprofessionelle, kan være en barriere for at opspore vold mod børn.
- Man bliver nødt til at acceptere, at tvivlen er et grundvilkår, når man arbejder med opsporing og håndtering af vold, fordi volden foregår i lukkede rum, og vi kan aldrig være helt sikker på, hvad der er sket. Vold er tabubelagt og præget af berøringsangst. Når man underretter, ved man, at det potentielt kan have store konsekvenser, siger Julia Kim Schweitzer.
Til gengæld er det ikke kun de voksne, der kan være i tvivl, det kan børnene, der er udsat for volden, også:
- Børnene kan også være i tvivl om, hvad der er foregået. Om de er blevet behandlet forkert, eller om det er forkert nok. Derfor er det vigtigt, at selvom vi er i tvivl, at vi formår at bekræfte dem, og tro på det, de fortæller dem. Det er i hvert fald helt klart nogle af de budskaber, der altid kommer fra børnene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
