
Det er cirka dobbelt så mange som ved almindelig lægebehandling af stressramte. Det viser erfaringerne fra Stressklinikken, som ledes af stresslæge Bo Netterstrøm.
På fredag udkommer bogen "Stresshåndtering" af Bo Netterstrøm om erfaringerne fra de første to år på klinikken, der blev oprettet i 2002.
Her gennemgår Netterstrøm en række patientforløb, og konklusionen ifølge Politiken er, at mens 82 procent af patienterne på Stressklinikken er i arbejde igen inden for et år, så gælder det kun for 42 procent i kontrolgruppen.
På Stressklinikken bliver patienterne tjekket for både depression og fysisk stress, som måles på antallet af stresshormoner i kroppen.
Sociale forhold og motionsvaner bliver også kortlagt, og derefter følger et forløb med mindst fire stresshåndteringssamtaler af en til to timers varighed i de første fire måneder.
Mellem samtalerne får patienterne hjemmeopgaver i form af, at de for eksempel skal prioriterer deres vigtigste opgaver i løbet af det næste halve år. Desuden får de træning i afslapning, blandt andet i form af vejrtrækningsøvelser.
Til sammenligning bestod behandlingen i kontrolgruppen kun af to lægesamtaler med tre til fire måneders mellemrum, hvilket er det typiske forløb, når en stressramt opsøger sin læge.
- Folk kommer hurtigere i arbejde, end de ellers ville have gjort. De fleste kommer i arbejde i løbet af de første fire-fem måneder, hvor der ellers går mere end et år. Vi accelererer forløbet, siger Bo Netterstrøm til Politiken.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.