
Syv ud af ti HTX-studenter bliver natur-videnskabelige
29. NOV 2005 14.10
70 procent af 1.g?erne på de tekniske gymnasier styrer målrettet mod en videregående naturvidenskabelig uddannelse, viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut.
- Folkeskolen og gymnasiet skræmmer de unge væk fra de naturvidenskabelige uddannelser. I folkeskolen er lærerne, der underviser i naturfag, ikke kompetente nok. I gymnasiet mangler lærerne de pædagogiske kvalifikationer, som er nødvendige for at levendegøre svære fag som fysik, kemi og matematik. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Men det er ikke en virkelighed, som lærere, elever og ledere på de tekniske gymnasier kan genkende. Medlem af bestyrelsen i Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Gymnasier, direktør på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød, Finn Arvid Olsson, peger på, at landets 44 tekniske gymnasier i de senere år har haft en stigning i tilgangen af nye elever på omkring ti procent årligt.
- Undervisningen på HTX sigter målrettet på at gøre de unge klar til at videreuddanne sig i naturvidenskabelig retning, og virkeligheden på skolerne passer nøje sammen med de høje målsætninger. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at allerede i 1.g på teknisk gymnasium har 70 procent af de unge bestemt sig for en længevarende, naturvidenskabelig uddannelse, for eksempel til ingeniør, biolog, sygeplejerske eller sågar atomfysiker. Der er ingen tvivl om, at det stigende antal særdeles målrettede elever på de tekniske gymnasier i de kommende år yderligere vil præge statistikkerne over antallet af studerende på de videregående naturvidenskabelige uddannelser i positiv retning, siger Finn Arvid Olsson.
- Desuden viser tallene fra Evalueringsinstituttet, at to tredjedele af eleverne i 3.g på HTX på landsplan føler sig meget eller temmelig sikre på, hvad der skal ske efter HTX. Af disse to tredjedele har lige knap halvdelen bestemt sig for straks efter studentereksamen at uddanne sig videre til diplomingeniør eller civilingeniør eller for at begynde på en naturvidenskabelig uddannelse på universitetet, siger han.
Ifølge Finn Arvid Olsson udviser de HTX-studerende denne høje grad af målrettethed og studieparathed, fordi undervisningen på HTX foregår projektorienteret og tværfagligt.
- HTX-eleverne giver bredt udtryk for, at de oplever et udfordrende og varieret studieforløb med direkte og daglig forbindelse fra teori til praksis. De arbejder med svært tilgængeligt stof, men indlæringsmetoderne virker stimulerende, fordi fagene kobles sammen, og ting opleves og læres i sammenhæng. Passiv indlæring og isoleret faglighed findes ikke i HTX. Jeg mener, at de tekniske gymnasier her har en klar fordel frem for de almene gymnasier, som først i dette skoleår i forbindelse med indførelsen af den ny gymnasiereform er begyndt at arbejde med tværfaglighed og projektorienteret undervisning som pædagogiske grundpiller. cgt/
- Folkeskolen og gymnasiet skræmmer de unge væk fra de naturvidenskabelige uddannelser. I folkeskolen er lærerne, der underviser i naturfag, ikke kompetente nok. I gymnasiet mangler lærerne de pædagogiske kvalifikationer, som er nødvendige for at levendegøre svære fag som fysik, kemi og matematik. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
Men det er ikke en virkelighed, som lærere, elever og ledere på de tekniske gymnasier kan genkende. Medlem af bestyrelsen i Foreningen af Skoleledere ved de Tekniske Gymnasier, direktør på Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød, Finn Arvid Olsson, peger på, at landets 44 tekniske gymnasier i de senere år har haft en stigning i tilgangen af nye elever på omkring ti procent årligt.
- Undervisningen på HTX sigter målrettet på at gøre de unge klar til at videreuddanne sig i naturvidenskabelig retning, og virkeligheden på skolerne passer nøje sammen med de høje målsætninger. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at allerede i 1.g på teknisk gymnasium har 70 procent af de unge bestemt sig for en længevarende, naturvidenskabelig uddannelse, for eksempel til ingeniør, biolog, sygeplejerske eller sågar atomfysiker. Der er ingen tvivl om, at det stigende antal særdeles målrettede elever på de tekniske gymnasier i de kommende år yderligere vil præge statistikkerne over antallet af studerende på de videregående naturvidenskabelige uddannelser i positiv retning, siger Finn Arvid Olsson.
- Desuden viser tallene fra Evalueringsinstituttet, at to tredjedele af eleverne i 3.g på HTX på landsplan føler sig meget eller temmelig sikre på, hvad der skal ske efter HTX. Af disse to tredjedele har lige knap halvdelen bestemt sig for straks efter studentereksamen at uddanne sig videre til diplomingeniør eller civilingeniør eller for at begynde på en naturvidenskabelig uddannelse på universitetet, siger han.
Ifølge Finn Arvid Olsson udviser de HTX-studerende denne høje grad af målrettethed og studieparathed, fordi undervisningen på HTX foregår projektorienteret og tværfagligt.
- HTX-eleverne giver bredt udtryk for, at de oplever et udfordrende og varieret studieforløb med direkte og daglig forbindelse fra teori til praksis. De arbejder med svært tilgængeligt stof, men indlæringsmetoderne virker stimulerende, fordi fagene kobles sammen, og ting opleves og læres i sammenhæng. Passiv indlæring og isoleret faglighed findes ikke i HTX. Jeg mener, at de tekniske gymnasier her har en klar fordel frem for de almene gymnasier, som først i dette skoleår i forbindelse med indførelsen af den ny gymnasiereform er begyndt at arbejde med tværfaglighed og projektorienteret undervisning som pædagogiske grundpiller. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.