Styrelse sylter sager for at undgå flaskehals

I modsætning til de fleste andre styrelser og nævn, der er involveret i regeringens store udflytningsplan Bedre Balance, skal den nyoprettede Patientsikkerhedsstyrelse ikke flyttes ud af København. I stedet skal styrelsen, der blev til i oktober 2015, fortsat have hovedadresse i København, mens der oprettes en ny afdeling med 100 medarbejdere i Aarhus. Her vil den primære opgave være at behandle patientklager.

dknyt har fået aktindsigt i en lang række udflyttede styrelsers implementeringsplaner, og hvor de fleste højst fylder et par sider, og enkelte som eksempelvis DIIS og Arbejdsskadestyrelsen fylder en kvart side, er Patientsikkerhedsstyrelsens hele 34 sider lang. En mulig forklaring på dette er, at styrelsen, der er barn af Patientombuddet og tilsynsområdet i Socialstyrelsen, i det forgangne år har haft dårlige erfaringer med store strukturelle ændringer.

I implementeringsplanen beskrives det nemlig, hvordan det trak store ressourcer ud af medarbejdergruppen, da styrelsen af tre omgange ansatte i alt 38 jurister, der alle skulle igennem en oplæringsperiode, at det ikke var muligt at opretholde en stabil drift.

Ved den nuværende udvidelse ansættes der af samme grund 'ikke flere jurister pr. gang, end det er forsvarligt at oplære,' som der står, uden at det uddybes, hvor mange det drejer sig om.

Nedprioriterer gamle sager
På baggrund af en analyse fra konsulentvirksomheden Valcon tager Patientsikkerhedsstyrelsen utraditionelle midler i brug - efter eget udsagn for at nedbringe sagsbehandlingstiden. I implementeringsplanen beskrives strategien:

Når visitationsteamet får en ny klage ind, så skal den behandles før de ældre sager, der fortsat befinder sig hos visitationsteamet. Det betyder også, at vores sagsbehandlingsteams skal behandle oplyste sager fra 2016 før ældre sager. Når sagen er sat i gang, skal de enkelte teams sikre, at sagerne fra 2016 har mindst mulig liggetid, og derfor følge op på sagerne fra 2016 først, så sagerne ikke ligger uberørt hen. Det skal gøres, uanset om der er ældre sager i porteføljen.

Enkelte sager af ældre dato skal dog behandles på linje med nye. Det drejer sig om i alt 712 sager, der af forskellige grunde 'ikke kan tåle at blive placeret i en bunke, hvor der ikke sker en løbende sagsbehandling.' 

Som eksempler kan bl.a. nævnes sager fra Grønland og 'hastende sager, hvor en afgørelse er afgørende for pårørende i forhold til en eventuel retssag.'

Det tilføjes, at den arbejdsgang både skal gøre sig gældende for afdelingen i København og afdelingen i Aarhus. 

'Bunken'
Alle andre sager fra før 2016 placeres i det, som styrelsen selv kalder for 'Bunken'. I alt havde styrelsen primo december 5933 verserende sager - heraf 4 fra 2011 og 40 fra 2012. Størstedelen af disse er i en sagsbehandlingsfase, mens 2156 sager ligger i 'Bunken'.

Styrelsen forventer i 2016 at ansætte 15 jurister, hvis eneste formål er at få nedbragt det høje antal ventende sager.

Den gætter på, at med en jævn sagsbehandling vil 'Bunken' kunne være afviklet i løbet af tre år. Den udtrykker dog også bekymring over, at det er svært at svare på, hvornår det i praksis vil være tilfældet, da 1167 af de over 2000 sager stadig mangler at komme igennem behandling i styrelsens visitationsteam, som i øjeblikket både er handicappet af, at 50 pct. af medarbejderne har været der i under 12 måneder, og at flere forventes at skulle bruge arbejdstid på at pendle mellem Aarhus og København, hver gang der ansættes nye, som skal læres op.