Har en hjerneskadet psykiater fra Vestjylland spillet en rolle i dødsfald blandt sine patienter? Det vil Styrelsen for Patientsikkerhed (tidl. Sundhedsstyrelsen) have undersøgt og har derfor anmeldt psykiateren til politiet i forbindelse med dødsfaldene. Det bekræfter flere af hinanden uafhængige kilder over for DR Nyheder.
Ifølge en opgørelse fra Region Midtjylland har 65 patienter mistet livet.
To eksperter i sundhedsjura har set på sagen for DR Nyheder.
- Det er en sag, der har været undersøgt af Sundhedsstyrelsen i ganske mange år. Derfor kan man undre sig over, at anmeldelsen først kommer på nuværende tidspunkt. Men bedre sent end aldrig, siger Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet.
Hjælpeløs i campingvogn
Lektor i sundhedsjura, Kent Kristensen, vurderer, at Sundhedsstyrelsen har svigtet ved først at anmelde psykiateren for sin rolle i patienters dødsfald nu.
- Sundhedsstyrelsen har pligt til, når de er bekendt med, at der foreligger strafbare forhold, at anmelde det til politiet, siger han.
Næste skridt i sagen bliver ifølge Mette Hartlev, at politiet skal vurdere, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en sigtelse. Eller om sagen først skal undersøges yderligere.
Hverken Styrelsen for Patientsikkerhed eller politiet vil i dag udtale sig i sagen. DR Nyheder har også været i kontakt med den tidligere psykiater, der ingen kommentarer har til politianmeldelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Psykiateren er i forvejen sigtet i en sag, hvor han risikerer op til otte års fængsel for at have efterladt en patient i en hjælpeløs tilstand i en campingvogn på psykiaterens ejendom i maj 2012. Senere blev patienten fundet død i campingvognen.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.