Kristendemokraterne vil påvirke strukturdebatten med forslag om at kommuner skal kunne dele myndighedsansvar
10. MAR 2004 13.53
Når Folketinget i morgen torsdag skal drøfte et forslag fra Kristendomkraterne om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver, er udsigterne til en vedtagelse minimale. Og det ved partiets kommunalordfører Mogens Nørgaard Pedersen udmærket. Men beslutningsforslaget, som skal pålægge regeringen at ændre lovgivning og åbne op for udbredt myndighedssamarbejde om kontanthjælp, aktivering, miljø og byudvikling, er tænkt som Kristendemokraternes indlæg i en strukturdebat, de for tiden følger med let undren.
- Vi har ikke bedt om en reform. Vi kunne have fortsat med de mange tilpasninger af kommunestyret, som har stået på gennem alle årene. Nu kommer der en reform, og så må vi forsøge at værne om det lokale demokrati og de små enheder, siger han til dk-nyt.
Ingen politikere anede noget om en reform ved sidste valg
Han regner ikke med at Kristendemokraterne får den store indflydelse på den politisk aftale om kommunalreformen.
- Man må gå ud fra at Venstre og Socialdemokraterne trækker det igennem. Noget må de jo blive enige om. Det er ikke en vindersag for hverken S eller V. Venstre vil ikke gå til valg på en uløst kommunalreform, og Socialdemokraterne vil ikke stå med sådan en tabersag hvis de kommer til magten.
- Det er utilfredsstillende, at vi ikke har haft et eneste valg, hverken til kommuner eller folketing, hvor strukturreformen har været et tema. Ingen af dagens politikere anede, at de skulle have en mening om det her, da de gik til valg i 2001, siger Mogens Nørgaard Pedersen.
Små kommuner bedst
Kristendemokraterne udarbejdede allerede sidste år sit oplæg til en kommunalreform. Partiet vil fremme en kommunestørrelse på mindst 10.000 indbyggere, men det skal ske frivilligt og ved folkeafstemninger.
- Når jeg holder taler har jeg nærmest for sjov afsluttet med at spørge, hvad der skal ske med de kommuner som har mere end 30.000 indbyggere. Men i virkeligheden er det alvorligt ment. Hvis den optimale kommune har 30.000-50.000 borgere, hvorfor skal vi så ikke drøfte en opdeling af de store bykommuner? spørger Mogens Nørgaard Pedersen.
Kristendemokraterne mener at den lille kommune er den bedst tænkelige enhed nærmest borgerne. Derfor skal øerne og tyndt befolkede områder have særstatus, hvis en reform bestemmer en kommunestørrelse. Ellers bliver enhederne alt for store.
- Vi har det land, vi har. Vi kan ikke inddele det i lige store kvadrater, siger ordføreren.
Partiet går også ind for styrkede amter, som også have ansvaret for alle ungdomsuddannelserne. "Noget" af miljøområdet kunne måske flyttes til kommunerne.
- De mindre kommuner skal ikke styrkes ved at blive nedlagt, men ved at få flere muligheder for at løse deres opgaver ordentligt. Det er derfor vi fremsætter beslutningsforslaget. Der er andre måder at gøre tingene på, end at dele opgaverne ind i nye kasser. dog skal det politiske ansvar være klart funderet i borgerens bopælskommune, siger Nørgaard Pedersen.
lg
dk-nyt taler i de kommende dage med samtlige kommunalordførere i Folketingets partier. Vi afdækker partiernes holdninger og deres taktiske placering forud for forhandlingerne om en strukturreform.
- Vi har ikke bedt om en reform. Vi kunne have fortsat med de mange tilpasninger af kommunestyret, som har stået på gennem alle årene. Nu kommer der en reform, og så må vi forsøge at værne om det lokale demokrati og de små enheder, siger han til dk-nyt.
Ingen politikere anede noget om en reform ved sidste valg
Han regner ikke med at Kristendemokraterne får den store indflydelse på den politisk aftale om kommunalreformen.
- Man må gå ud fra at Venstre og Socialdemokraterne trækker det igennem. Noget må de jo blive enige om. Det er ikke en vindersag for hverken S eller V. Venstre vil ikke gå til valg på en uløst kommunalreform, og Socialdemokraterne vil ikke stå med sådan en tabersag hvis de kommer til magten.
- Det er utilfredsstillende, at vi ikke har haft et eneste valg, hverken til kommuner eller folketing, hvor strukturreformen har været et tema. Ingen af dagens politikere anede, at de skulle have en mening om det her, da de gik til valg i 2001, siger Mogens Nørgaard Pedersen.
Små kommuner bedst
Kristendemokraterne udarbejdede allerede sidste år sit oplæg til en kommunalreform. Partiet vil fremme en kommunestørrelse på mindst 10.000 indbyggere, men det skal ske frivilligt og ved folkeafstemninger.
- Når jeg holder taler har jeg nærmest for sjov afsluttet med at spørge, hvad der skal ske med de kommuner som har mere end 30.000 indbyggere. Men i virkeligheden er det alvorligt ment. Hvis den optimale kommune har 30.000-50.000 borgere, hvorfor skal vi så ikke drøfte en opdeling af de store bykommuner? spørger Mogens Nørgaard Pedersen.
Kristendemokraterne mener at den lille kommune er den bedst tænkelige enhed nærmest borgerne. Derfor skal øerne og tyndt befolkede områder have særstatus, hvis en reform bestemmer en kommunestørrelse. Ellers bliver enhederne alt for store.
- Vi har det land, vi har. Vi kan ikke inddele det i lige store kvadrater, siger ordføreren.
Partiet går også ind for styrkede amter, som også have ansvaret for alle ungdomsuddannelserne. "Noget" af miljøområdet kunne måske flyttes til kommunerne.
- De mindre kommuner skal ikke styrkes ved at blive nedlagt, men ved at få flere muligheder for at løse deres opgaver ordentligt. Det er derfor vi fremsætter beslutningsforslaget. Der er andre måder at gøre tingene på, end at dele opgaverne ind i nye kasser. dog skal det politiske ansvar være klart funderet i borgerens bopælskommune, siger Nørgaard Pedersen.
lg
dk-nyt taler i de kommende dage med samtlige kommunalordførere i Folketingets partier. Vi afdækker partiernes holdninger og deres taktiske placering forud for forhandlingerne om en strukturreform.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.