Fokus bliver nu på at behandle de mest alvorlige sygdomstilfælde, mens folk med mildere symptomer skal klare sig selv uden hjælp fra sundhedsvæsenet.
Det oplyser Sundhedsstyrelse på sin hjemmeside.
Tidligere har fokus været på at inddæmme virusset ved at teste alle dem, der har rejst i lande med mange smittede, og samtidig finde personer tæt på de smittede og sætte dem i karantæne.
Men efter at antallet af smittede er oppe på 514 personer, og der samtidig vurderes at være et stort mørketal, vil man nu prioritere anderledes i sundhedsvæsnet.
- Det betyder, at de patienter, der har lette symptomer, skal blive derhjemme, mens de patienter, der har det skidt, skal ringe til deres praktiserende læge, siger Helene Bilsted Probst, centerchef i Sundhedsstyrelsen.
- Den praktiserende læge vil så vurdere deres sygdomsgrad og behov, siger hun i en pressemeddelelse.
Langt de fleste, som bliver smittede, vil kun have milde symptomer.
En gruppe vil have behov for at blive indlagt på et hospital, og en del af dem vil have behov for intensiv behandling - herunder ilt. Det er særligt ældre og kronisk syge, som er i risikogruppen.
Selvom myndighederne skifter strategi, vil der fortsæt være fokus på at undgå spredning af virusset.
Derfor opfordres man stadig til at vaske og afspritte hænder, undgå håndtryk, kys og kram og store forsamlinger.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.