Hård dom over fusionskommunernes kommunikations-strategier i ny undersøgelse
Det er ofte blevet understreget, at kommunikationen omkring kommunesammenlægninger bør være et af de absolut højest prioriterede områder. Alligevel ser de nye kommuner ifølge en ny undersøgelse slet ikke ud at kunne levere varen.
Kommunerne har ganske vist sat kommunikationen på dagsordenen op til kommunalreformen, men næsten alle kommuner har nedprioriteret eller helt fravalgt de nødvendige analyser af borgerne og medarbejdernes behov for kommunikation. Det viser en rapport, som Karin Sloth Kommunikation og rbg kommunikation & internet har udarbejdet for Dansk Journalistforbund (DJ).
Ud af 65 undersøgte kommuner har 61 nedfældet en kommunikationsstrategi for sammenlægningen. Men kun ganske få har gennemført de interessentanalyser, der er nødvendige, hvis strategierne skal kunne bruges.
Som Lis Hornø, kommunikationschef i Kolding Kommune, udstrykker det i dagens udgave af Mandag Morgen, hvor rapporten omtales:
- At kommunikere omkring Seest-katastrofen var det rene vand i forhold til kommunesammenlægningen.
Borgerne mister tiltro til demokratiet
En dårlig kommunikation og dermed beslutningsproces om alle disse vigtige emner kan meget vel betyde, at kommunerne i de næste år kommer til at tage en række beslutninger op og omgøre dem, fordi man ikke får den nødvendige dialog med borgere, brugere og medarbejdere nu.
I værste fald kan det betyde, at borgerne mister deres tiltro til lokaldemokratiet, hedder det i rapporten.
DJs formand Mogens Blicher Bjerregård advarer mod konsekvenserne, hvis en stor den af den kommende ommøblering af hele det danske samfund går hen over hovedet på borgerne. Det kan betyde, at borgerne mister tilliden til det lokale og regionale demokrati.
Under halvdelen har pressepolitik
I alt har 26 af sammenlægningskommunerne, hvilket svarer til 40 procent, et afsnit om pressepolitik og/eller pressehåndtering. Hvor kommunikationsplanerne har en målsætning om have en åben dialog med kommunens interessenter, fremgår det ikke af planerne, at relationen til pressen er omfattet af denne målsætning.
Kun 16 kommuner har beskrevet retningslinierne for pressekontakt, hvor det klart beskrives, hvem i organisationen der har en udtalepligt, og hvem der har en udtaleret.
I de uddybende afsnit om pressen har planerne primært fokus på, hvordan man i sammenlægningsråd og kommuner skal håndtere pressen og ikke på, hvordan man får et godt samarbejde og en god dialog.
Dette til trods for at hovedparten af kommunerne omtaler pressen som en vigtig kommunikationskanal både i forhold til deres eksterne interessenter i form af brugere, borgere og erhvervsliv men også som kanal til de ansatte i de berørte kommuner.
Positiv undtagelse
Af positive undtagelser er Brønderslev-Dronninglund kommune, der har et mål om en ??åben og professionel kommunikation med pressen for ad den vej at sikre borgerne og den øvrige offentlighed så vide rammer som mulig for indflydelse?.
Her har man også et mål om, at ?det skal være let for pressen at følge fusionsprocessen, og de to kommuner skal agere proaktivt over for pressen ? i negative såvel som i positive sager skal målet være at kontakte pressen, før de kontakter os?.
Krisehåndtering
Af kommunikationsplanerne kan det tydeligt udledes, at kommunerne ikke forventer, at fusionsprocessen vil forløbe uden problemer. Men kun 15 af de 61 strategier/- planer har afsnit, der omhandler krisehåndtering.
Krisehåndtering omtales som et væsentligt indsatsområde, men hovedparten af de 15 har krisehåndtering som et element i tilknytning til pressepolitikken.
?Man kunne få det indtryk, at det er pressen, der skaber krisen, hvor det mere korrekt må være at gå ud fra, at pressen blot formidler viden om en krise?, hedder det i rapporten.
Rapporten forfatter finder det bekymrende, hvis man i kommunerne kun agter at reagere på kritiske situationer af frygt for, hvad medierne kan finde på at skrive frem for at have etkriseberedskab for, hvordan man skal håndtere kriser kommunikativt, hvad enten det drejer sig om fejl i det kommunale arbejde, drastiske ændringer i den kommunale service/økonomi eller konflikter.
Kommunerne har ganske vist sat kommunikationen på dagsordenen op til kommunalreformen, men næsten alle kommuner har nedprioriteret eller helt fravalgt de nødvendige analyser af borgerne og medarbejdernes behov for kommunikation. Det viser en rapport, som Karin Sloth Kommunikation og rbg kommunikation & internet har udarbejdet for Dansk Journalistforbund (DJ).
Ud af 65 undersøgte kommuner har 61 nedfældet en kommunikationsstrategi for sammenlægningen. Men kun ganske få har gennemført de interessentanalyser, der er nødvendige, hvis strategierne skal kunne bruges.
Som Lis Hornø, kommunikationschef i Kolding Kommune, udstrykker det i dagens udgave af Mandag Morgen, hvor rapporten omtales:
- At kommunikere omkring Seest-katastrofen var det rene vand i forhold til kommunesammenlægningen.
Borgerne mister tiltro til demokratiet
En dårlig kommunikation og dermed beslutningsproces om alle disse vigtige emner kan meget vel betyde, at kommunerne i de næste år kommer til at tage en række beslutninger op og omgøre dem, fordi man ikke får den nødvendige dialog med borgere, brugere og medarbejdere nu.
I værste fald kan det betyde, at borgerne mister deres tiltro til lokaldemokratiet, hedder det i rapporten.
DJs formand Mogens Blicher Bjerregård advarer mod konsekvenserne, hvis en stor den af den kommende ommøblering af hele det danske samfund går hen over hovedet på borgerne. Det kan betyde, at borgerne mister tilliden til det lokale og regionale demokrati.
Under halvdelen har pressepolitik
I alt har 26 af sammenlægningskommunerne, hvilket svarer til 40 procent, et afsnit om pressepolitik og/eller pressehåndtering. Hvor kommunikationsplanerne har en målsætning om have en åben dialog med kommunens interessenter, fremgår det ikke af planerne, at relationen til pressen er omfattet af denne målsætning.
Kun 16 kommuner har beskrevet retningslinierne for pressekontakt, hvor det klart beskrives, hvem i organisationen der har en udtalepligt, og hvem der har en udtaleret.
I de uddybende afsnit om pressen har planerne primært fokus på, hvordan man i sammenlægningsråd og kommuner skal håndtere pressen og ikke på, hvordan man får et godt samarbejde og en god dialog.
Dette til trods for at hovedparten af kommunerne omtaler pressen som en vigtig kommunikationskanal både i forhold til deres eksterne interessenter i form af brugere, borgere og erhvervsliv men også som kanal til de ansatte i de berørte kommuner.
Positiv undtagelse
Af positive undtagelser er Brønderslev-Dronninglund kommune, der har et mål om en ??åben og professionel kommunikation med pressen for ad den vej at sikre borgerne og den øvrige offentlighed så vide rammer som mulig for indflydelse?.
Her har man også et mål om, at ?det skal være let for pressen at følge fusionsprocessen, og de to kommuner skal agere proaktivt over for pressen ? i negative såvel som i positive sager skal målet være at kontakte pressen, før de kontakter os?.
Krisehåndtering
Af kommunikationsplanerne kan det tydeligt udledes, at kommunerne ikke forventer, at fusionsprocessen vil forløbe uden problemer. Men kun 15 af de 61 strategier/- planer har afsnit, der omhandler krisehåndtering.
Krisehåndtering omtales som et væsentligt indsatsområde, men hovedparten af de 15 har krisehåndtering som et element i tilknytning til pressepolitikken.
?Man kunne få det indtryk, at det er pressen, der skaber krisen, hvor det mere korrekt må være at gå ud fra, at pressen blot formidler viden om en krise?, hedder det i rapporten.
Rapporten forfatter finder det bekymrende, hvis man i kommunerne kun agter at reagere på kritiske situationer af frygt for, hvad medierne kan finde på at skrive frem for at have etkriseberedskab for, hvordan man skal håndtere kriser kommunikativt, hvad enten det drejer sig om fejl i det kommunale arbejde, drastiske ændringer i den kommunale service/økonomi eller konflikter.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
