SVENDBORG: Lars Erik Hornemann (V), der i to omgange har været borgmester i Svendborg og ved KV17 blev vippet af pinden af nuværende borgmester Bo Hansen (S), stiller ikke op som sit partis spidskandidat til KV21, oplyser Fyens Stiftstidende.
Efter valgnederlaget valgte V-gruppen at Hornemann fortsatte som gruppeformand indtil 2019, og nu står det så klart, at partiet skal finde en ny spids. Byrådsmedlem Mette Kristensen nævnes af flere V-medlemmer som oplagt og afviser det over for avisen heller ikke selv.
Efter uafbrudt socialdemokratisk styre siden 1970 i den gamle værftskommune kom Hornemann til som borgmester i den sammenlagte Svendborg Kommune fra 2006-2009, og efter en socialdemokratisk periode med Curt Sørensen (S) fra 2010-2013 igen fra 2014-2017.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.