
Næsten halvdelen af de fjernede børn og unge var over 15 år. Det er fem gange flere end de 120 børn under fire år, der blev fjernet fra deres forældre. Uanset alder er hovedparten af børn og unge blevet anbragt med forældrenes samtykke, og er derved ikke tvangsanbragt.
I 1. halvår 2006 blev 25 procent af børnene anbragt i en plejefamilie, 34 procent på institutioner og 19 procent på socialpædagogiske opholdssteder. De resterede 22 procent er anbragt i et kommunalt botilbud, på kost- eller efterskole, i eget værelse eller på et skibsprojekt.
I samme periode afgjorde kommunens børn og unge udvalg, at 439 anbragte børn og unge skulle flytte anbringelsessted. Årsagerne var oftest sammenbrud i anbringelsen, hvor anbringelsesstedet gav op, eller planlagte skift som led barnets eller den unges udviklingsforløb.
Ankestyrelsens anbringelsesstatistik viser også, at i løbet af første halvår 2006 ophørte anbringelsen for 623 børn og unge. En fjerdedel vendte hjem efter ønske fra forældrene selv. En fjerdedel vendte hjem, da formålet med anbringelsen var opfyldt. 21 procent vendte hjem, fordi formålet med anbringelsen ikke kunne opnås. Anbringelsen kan også være ophørt fordi den unge har trukket sit samtykke tilbage eller er blevet 18 år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.