Århus Kommune er allerede på lokomotivet, og det er bare med at komme derudad, lød det fra børnerådsformand Charlotte Guldberg på dagens småbørnskonference 'Barndommens Land' i Århus
Af Knud Abildtrup
ÅRHUS: Tidlig indsats er ganske enkelt et område, hvor der for alvor er smæk for skillingen, når det gælder, hvad der kan betale sig. Alle erfaringer viser, at fremtidsudsigterne for socialt udsatte børn fremmes bedst muligt med en koncentreret, tidlig indsats.
- Og tænk at blive verdensberømt på tidlig indsats - tænk at ha' det som overordnet mål, appellerede børnerådsformand Charlotte Guldberg, der i formiddags var hovedoplægsholder på Århus Kommunes småbørnskonference.
Med 30 år bag sig på børneområdet roste hun ikke mindst Århus' nye initiativ med småbørnsteam, der kan rykke ud, umiddelbart efter problemet viser sig:
- At I har lavet småbørnsteam gør, at I sidder i lokomotivet, og det er bare om at komme derudad.
'Også små børn har rettigheder - det forpligter', lød en af overskrifterne på konferencen på det oprørte børneområde, der i Århus har betydet højt eksponerede børnesager og senest en kontroversiel fyring af en socialchef, hvis navn iøvrigt stadig stod som oplægsholder i det fortrykte konferenceprogram.
Stakladen var fyldt, og de mange børne-ansatte kunne høre Charlotte Guldberg insistere på, at der skal korpsånd til, når det gælder om et fælles offentligt fokus på de små udsatte børn.
Hun var åbenlyst glad for, at så stor en kommune som Århus vil sætte tydeligt fokus på de små børn - det er et godt udgangspunkt, at det lille barn bliver taget alvorligt.
Guldberg var ikke mindst optaget af rettighedsperspektivet - den medmenneskelige forpligtelse - og fremhævede FN-konventionen om børns rettigheder, der også er ratificeret af Danmark.
Konventionens hovedprincipper:
* Beslutninger om barnets bedste
* Vigtigheden af at lytte til barnet
* Beskyttelse af barnets liv og udvikling
* Barnets ret til at slippe for diskriminering
De universelle rettigheder er efter hendes opfattelse også på spil i Danmark - at kunne se, forstå barnet - også tonefald, kropssprog, sorg, længsel og gråd - er ikke en given evne i alle familier. Uforbeholdent at kunne gøre det, der er bedst for barnet og sikre de gode opvækstvilkår heller ikke.
- Men diskriminering - foregår det blandt danske børn? Ifølge Børnerådets undersøgelser er der overalt børn, der oplever at blive holdt udenfor - på grund af hudfarve, handicap, sprog. Og ikke mindst i en multikulturel by som denne er der risiko for, at nogle familier kan føle sig udenfor.
Og at inkludere alle børn er en regulær udfordring, understregede hun og roste en sønderjysk pædagog, hun netop havde mødt og som omsorgsfuldt tog sig af institutionens tykke og ildelugtende mor med fem børn med fem forskellige mænd:
- I kender hende godt, og hvordan får vi hende inkluderet, spurgte hun og talte for de vigtige menneskelige fællesskaber, der ikke altid behøver at være familie-fællesskaber.
- Ikke kun for voksne, men også for børn er det afgørende, om livet giver mening, og noget af det afgørende i den sammenhæng er nærvær, sagde Guldberg, der i den forbindelse stillede spørgsmålstegn ved, om voksnes hjemmearbejde var specielt kvalificerende for samværet mellem børn og voksne - og problematiserede også, når tiårige står uden fritidstilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune og ofte er overladt til sig selv.
Betalende gæster i en anden familie
Da den erfarne børneekspert havde talt sig varm, ramte hun sine mange tilhørere med velformulerede hip til de områder i det danske velfærdssystem, hvor børn risikerer at blive taberne:
* De nordsjællandske overklassefamilier, hvor 'thailandske slaver' skal stå for kontakten til de travle forældres børn.
* De plejefamilier, hvor anbragte børns status dybest set er at være 'betalende gæster i en anden familie'. Hvor der kun er plads til børnene nøjagtigt så længe, som plejefamilien orker dem.
* De familier, hvor misbrug fjerner opmærksomheden fra børnene. (Og netop os, der sidder her - vi veluddannede kvinder - er iøvrigt dem, der drikker mest). Men hvis hun samtidig er psykisk skrøbelig, eller hvis manden ryger lidt for meget hash, kan for stort alkoholforbrug for en lavtuddannet mor godt betyde, at børnene kommer i risikozonen.
* De politiske miljøer, hvor man overvejer at privatisere den offentlige omsorg:
- Gør man det, så får man om ti år sådan én på tosken. Man kan privatisere patienttransport og madordninger, men ikke kærlighed, ikke relationer.
- Sørger vi for, at de truede børn oplever kontinuitet, - livssammenhæng, overordnede mål - så kan de klare sig. Men de børn, hvor indsatsen hele tiden kører frem og tilbage, der går det ikke.
- Mangfoldigheden skal ind et andet sted. Der skal handlingskompetence - og tidlig indsats til.
Fotograf: Thomas Borberg
ÅRHUS: Tidlig indsats er ganske enkelt et område, hvor der for alvor er smæk for skillingen, når det gælder, hvad der kan betale sig. Alle erfaringer viser, at fremtidsudsigterne for socialt udsatte børn fremmes bedst muligt med en koncentreret, tidlig indsats.
- Og tænk at blive verdensberømt på tidlig indsats - tænk at ha' det som overordnet mål, appellerede børnerådsformand Charlotte Guldberg, der i formiddags var hovedoplægsholder på Århus Kommunes småbørnskonference.
Med 30 år bag sig på børneområdet roste hun ikke mindst Århus' nye initiativ med småbørnsteam, der kan rykke ud, umiddelbart efter problemet viser sig:
- At I har lavet småbørnsteam gør, at I sidder i lokomotivet, og det er bare om at komme derudad.
'Også små børn har rettigheder - det forpligter', lød en af overskrifterne på konferencen på det oprørte børneområde, der i Århus har betydet højt eksponerede børnesager og senest en kontroversiel fyring af en socialchef, hvis navn iøvrigt stadig stod som oplægsholder i det fortrykte konferenceprogram.
Stakladen var fyldt, og de mange børne-ansatte kunne høre Charlotte Guldberg insistere på, at der skal korpsånd til, når det gælder om et fælles offentligt fokus på de små udsatte børn.
Hun var åbenlyst glad for, at så stor en kommune som Århus vil sætte tydeligt fokus på de små børn - det er et godt udgangspunkt, at det lille barn bliver taget alvorligt.
Guldberg var ikke mindst optaget af rettighedsperspektivet - den medmenneskelige forpligtelse - og fremhævede FN-konventionen om børns rettigheder, der også er ratificeret af Danmark.
Konventionens hovedprincipper:
* Beslutninger om barnets bedste
* Vigtigheden af at lytte til barnet
* Beskyttelse af barnets liv og udvikling
* Barnets ret til at slippe for diskriminering
De universelle rettigheder er efter hendes opfattelse også på spil i Danmark - at kunne se, forstå barnet - også tonefald, kropssprog, sorg, længsel og gråd - er ikke en given evne i alle familier. Uforbeholdent at kunne gøre det, der er bedst for barnet og sikre de gode opvækstvilkår heller ikke.
- Men diskriminering - foregår det blandt danske børn? Ifølge Børnerådets undersøgelser er der overalt børn, der oplever at blive holdt udenfor - på grund af hudfarve, handicap, sprog. Og ikke mindst i en multikulturel by som denne er der risiko for, at nogle familier kan føle sig udenfor.
Og at inkludere alle børn er en regulær udfordring, understregede hun og roste en sønderjysk pædagog, hun netop havde mødt og som omsorgsfuldt tog sig af institutionens tykke og ildelugtende mor med fem børn med fem forskellige mænd:
- I kender hende godt, og hvordan får vi hende inkluderet, spurgte hun og talte for de vigtige menneskelige fællesskaber, der ikke altid behøver at være familie-fællesskaber.
- Ikke kun for voksne, men også for børn er det afgørende, om livet giver mening, og noget af det afgørende i den sammenhæng er nærvær, sagde Guldberg, der i den forbindelse stillede spørgsmålstegn ved, om voksnes hjemmearbejde var specielt kvalificerende for samværet mellem børn og voksne - og problematiserede også, når tiårige står uden fritidstilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune og ofte er overladt til sig selv.
Betalende gæster i en anden familie
Da den erfarne børneekspert havde talt sig varm, ramte hun sine mange tilhørere med velformulerede hip til de områder i det danske velfærdssystem, hvor børn risikerer at blive taberne:
* De nordsjællandske overklassefamilier, hvor 'thailandske slaver' skal stå for kontakten til de travle forældres børn.
* De plejefamilier, hvor anbragte børns status dybest set er at være 'betalende gæster i en anden familie'. Hvor der kun er plads til børnene nøjagtigt så længe, som plejefamilien orker dem.
* De familier, hvor misbrug fjerner opmærksomheden fra børnene. (Og netop os, der sidder her - vi veluddannede kvinder - er iøvrigt dem, der drikker mest). Men hvis hun samtidig er psykisk skrøbelig, eller hvis manden ryger lidt for meget hash, kan for stort alkoholforbrug for en lavtuddannet mor godt betyde, at børnene kommer i risikozonen.
* De politiske miljøer, hvor man overvejer at privatisere den offentlige omsorg:
- Gør man det, så får man om ti år sådan én på tosken. Man kan privatisere patienttransport og madordninger, men ikke kærlighed, ikke relationer.
- Sørger vi for, at de truede børn oplever kontinuitet, - livssammenhæng, overordnede mål - så kan de klare sig. Men de børn, hvor indsatsen hele tiden kører frem og tilbage, der går det ikke.
- Mangfoldigheden skal ind et andet sted. Der skal handlingskompetence - og tidlig indsats til.
Fotograf: Thomas Borberg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
