- Der er jo et gab, som vi burde diskutere med hinanden politisk. Synes vi virkelig, at vores børn ikke skal opleve den velstandsudvikling?
Sådan lød det i dag fra Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) under et samråd om DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”, der skildrer hverdagen i en rækker familier med skolevægrende børn. Det skriver Fagbladet Folkeskolen.
Undervisningsministeren har ved flere lejligheder påpeget, at der aldrig er blevet brugt flere penge pr. elev i folkeskolen end i dag.
Men under dagens samråd kom ministeren med en væsentlig nuancering af sit eget udsagn. For her pegede han på, at når man sætter udgifterne i forhold til samfundets generelle udvikling, så er pengene til folkeskolen ikke fulgt med.
- Vi har fået metro og bedre kræftbehandling. Samfundet har virkelig udviklet sig i min levetid. Men på skoleområdet synes jeg godt nok, at det minder om den skole, jeg selv gik i, sagde undervisningsministeren og tilføjede,
- Det frustrerer mig da ad helvedes til.
Undervisningsministerens melding glæder formanden for Danmarks Lærerforening.
- Ministeren har helt ret i, at velstandsudviklingen i samfundet ikke er kommet folkeskolen nok til gode. Mange deler efterhånden den analyse, og det er positivt, at ministeren nu også gør det, siger Gordon Ørskov Madsen.
Lærerformanden håber, at der følger handling med ministerens nye melding om folkeskolens økonomi.
- Jeg håber, at 2026 bliver året, hvor der kommer handling bag ordene og analyserne, og hvor vi fremtidssikrer folkeskolens økonomi.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













