Ungdomsårgangene bliver mindre, og det får betydning for muligheden for at beholde ungdomsuddannelser i de ydre dele af Danmark. I dag har 85 byer en stx-uddannelse, men i 2035 vil det falde til 75.
Det fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på baggrund af nye tal fra ministeriet i forbindelse med Sorø-mødet, hvor uddannelsesaktører debatterer sektoren.
- Det er ret voldsomt, siger han.
Ministeren betoner, at udviklingen ikke vil ramme de store byer i Danmark, men de ydre områder, hvor der i forvejen er langt mellem gymnasierne.
Tal fra ministeriet viser, at ungdomsårgangene særligt vil falde i kommuner som Kalundborg, Lemvig og Ringkøbing-Skjern.
- Der vil blive uddannelsesørkener i områder af landet, hvor der ikke er de stærkeste traditioner for uddannelse.
Politisk uacceptabelt
Det er politisk uacceptabelt for ministeren, og udviklingen er derfor en af hans centrale bevæggrunde for den kommende reform af ungdomsuddannelserne.
Her vil Mattias Tesfaye skabe en helt ny ungdomsuddannelse, hvor unge med både boglige og erhvervsrettede interesser og kompetencer skal gå sammen.
Det skal gøre det lettere for unge at blive i deres lokalsamfund frem for at måtte tage til større byer for at uddanne sig.
- Hvis vi skal opretholde en bred geografisk dækning, bliver vi nødt til at samtænke nogle af de erhvervsrettede uddannelser, så vi får nok til at samle en eller to klasser, siger Mattias Tesfaye.
Dertil vi ministeren se på, om der skal være et øget adgangskrav på et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget på stx-uddannelserne.
Det vil få flere unge til at bevæge sig mod erhvervsuddannelser, og ved at sammenlægge dem med andre mere boglige uddannelser er det håbet, at det vil give flere unge mulighed for at blive i deres lokalområde.
/ritzau/
Rubrik ændret kl. 13.02
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
