Tesfaye: "Vi træder et skridt tilbage, det skal kommunerne også"

Hvis regeringen får resten af forligskredsen bag folkeskolen med på, at ni ud af ti mål for folkeskolen skal fjernes, og ansvaret skal tilbage til de enkelte skoler, ledere og lærere, stiller det også krav til kommunerne.

Sådan lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han onsdag formiddag fremlagde regeringens forslag til en folkeskolereform.

- Der påhviler kommunerne et stort ansvar. Nu lægger vi op til at træde et skridt tilbage for at overlade mere til skolerne. Så har vi behov for, at kommunerne ikke går ind og overtager, men også træder et skridt tilbage, sagde han på pressemødet.

Han er ikke bange for, at kvaliteten skal dale, hvis det primære ansvar skubbes ud lokalt. 

- Frihed er en forudsætning for kvaliteten. Det bygger grundlæggende på tillid til, at fagfolkene på skolerne er i stand til selv at overtage ansvaret, sagde han.

Fag om uddannelse og job

På pressemødet gennemgik han som et eksempel, hvilke forskelle en 8. klasses elev vil opleve, hvis regeringens forslag gennemføres.

Hun vil blandt andet støde på et nyt fag, der skal handle om uddannelse og job, og som skal være obligatorisk fag i 7.-9. klasse. Her skal eleverne blandt andet alle i erhvervspraktik, og de skal introduceres til, hvordan tingene foregår på en arbejdsplads, og hvilke uddannelsesmuligheder der er.

Desuden bliver det en mulighed for elever at gå i juniormesterlære, hvor de tre dage om ugen koncentrerer sig om enkelte fag som dansk, matematik og engelsk, mens de de sidste to dage om ugen er på en arbejdsplads. De vil efterfølgende kunne gå til en særskilt adgangsprøve, som giver adgang til erhvervsuddannelser, men ikke til de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Små hold skal give ro

Samtidig foreslår regeringen at indføre intensiv undervisning i små hold i dansk og matematik for de elever, som har særligt behov for det. Det skal medvirke til at skabe mere ro i klasserne og imødekomme elevers forskellige behov.

Desuden skal der investeres i PPR, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder.

Begge dele er ifølge regeringen et led i at styrke klassens fællesskaber og respekten for lærernes og pædagogernes autoritet.

Lokale valgfag

Antallet af valgfag øges fra de nuværende fire til fem. I dag kan de ældste elever vælge mellem madkundskab, musik, billedkunst og håndværk/design. Fremover skal eleverne vælge to i stedet for et, og der bliver også et valgfag om teknologi.

Udover de fem valgfag foreslår regeringen også et nyt, lokalt valgfag, som kan variere fra skole til skole.

- Måske kan man vælge science, som er udbudt i samarbejde med et nærliggende teknisk gymnasium. Måske kan man vælge friluftsliv eller drama eller juniortræner. 

- Det bygger altsammen på gode erfaringer fra lokale folkeskoler, som har afprøvet ideerne, og derfor er jeg rimeligt tryg ved, at det er en god ide, sagde Mattias Tesfaye. 

Samtidig er der afsat 2,6 mia. kr. til nye faglokaler, som skal opføres fra 2025 til 2027. Derudover lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 mio. kr. årligt fra centralt hold efter fuld indfasning. 

Kortere skoledag

Regeringen foreslår, at skoledagen skal være kortere. Umiddelbart er der kun tale om en halv time mindre om ugen, men derudover vil man lokalt kunne vælge at fjerne op til fire-fem timer understøttende undervisning om ugen for i stedet at lave flere tolærer-timer.

Mattias Tesfaye ville ikke svare præcist på, hvilke fag der skal fjernes, hvis skoledagen skal være kortere, og der skal mere praktisk undervisning ind.

- Det kommer jeg til at diskutere med skolens partnere og med forligskredsen. Men jeg har selvfølgelig kigget på skemaet, og jeg er ikke nervøs. Det skal vi nok få til at falde på plads, sagde han og advarede om at tro, at resultatet altid afhænger af, hvor mange undervisningstimer man har.

Midler må flyttes til SFO

Hvis skoledagen bliver kortere, vil børnenes tid i SFO'en naturligt blive længere. Det affødte på pressemødet et spørgsmål om, hvorvidt der følger midler med herover.

Til det svarede ministeren, at man som noget nyt vil få lov at flytte ressourcer, man sparer ved en kortere skoledag, over i SFO'en. I modsætning til i dag, hor midlerne skal blive i skolen.

Et andet spørgsmål handlede om, hvorvidt regeringen ønsker at sænke antallet af prøver. Det bliver en del af drøftelserne, lød svaret.

- Vi har behov for at drøfte prøvetrykket, og det er ikke, fordi vi har behov for flere prøver. Men antallet af prøver griber ind i flere ting, blandt andet er prøverne jo adgangskort til ungdomsuddannelserne, og derfor har vi behov for at tænke os virkelig godt om, lød svaret.

Erfaring fra frisatte kommuner

Mattias Tesfaye nævnte undervejs de erfaringer, som er gjort i de to frisatte kommuner på folkeskoleområdet, nemlig Holbæk og Esbjerg.

- Jeg har besøgt begge kommuner, og det gjorde et stort indtryk. Én sagde til mig: Det føles som at få skolen tilbage. Den følelse er man nødt til at tage alvorligt. Beslutninger truffet på Christiansborg eller rådhuset skal ikke fjerne ansvaret for skolen. Man skal have følelsen af: Det er ikke statens eller kommunens skole, det er vores skole, understregede han.

Find hele udspillet her.