
Det har især provokeret Nyhuus, at ministeren har oplyst på DR2 i "Debatten", at Ny Randers Kommune havde fået 33 millioner ved finansieringsreformen, og hvad Ny Randers kommune havde brugt pengene til, var deres problem.
- Det er rigtigt, at ifølge regeringens beregninger, stod Ny Randers Kommune til at vinde 33 millioner kroner ved finansieringsreformen, men regnestykket holder bare ikke i virkeligheden. Vi taber faktisk fire millioner kroner, siger Henning Jensen Nyhuus.
Pegnene fra amtet bliver spist op
- Vi har jo ligesom andre kommuner - f.eks. Århus og Vejle - fundet ud af, at regeringens beregninger var det rene skønmaleri. Af de 33 millioner kroner, ?vi fik?, skulle de 26 komme fra, at Ny Randers Kommune ville tjene 26 millioner kroner på overtagelsen af opgaver fra amtet. Men det regnestykke holder ikke. Vi har nu ud fra de faktiske forhold beregnet, hvad de nye amtslige opgaver koster, og så er gevinsten på de 26 millioner kroner væk. Udgifter og kompensation på de amtslige opgaver går lige op i Randers Kommune, og giver ikke en gevinst på de 26 millioner kroner, som finansministeren forudsætter. Derfor fik vi altså i virkeligheden kun syv millioner kroner.
Desuden havde regeringen på forhånd besluttet, at 11 millioner skal bruges til at nedsætte skatten for borgerne i Randers.
Dermed står Randers Kommune ifølge Nyhuus tilbage med et tab på fire millioner kroner i stedet for en gevinst på 33 millioner kroner.
- Regeringen og finansministeren lukker øjnene for virkeligheden og tvinger en lang række kommuner til nedskæringer samtidig med, at statens økonomi aldrig har været bedre. Regeringen må genåbne aftalen om kommunernes økonomi ? der er simpelthen brug for flere penge.
Inden Thor Pedersen køber hele verden, synes jeg, han skulle refundere os de penge, siger Henning Jensen Nyhuus.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.