Reform omlægger seminarier, så det er slut med enhedslærer-uddannelse
23. MAR 2004 13.23
Undervisningsminister Ulla Tørnæs har i dag fremlagt sit forslag til en reform af pædagog- og læreruddannelserne.
- De studerende skal have større indflydelse på, hvilken slags pædagog eller lærer de ønsker at være. Begge uddannelser skal fortsat være generalistuddannelser, men kravet om højere faglighed i uddannelsessystemet stiller krav om både specialisering, skærpede adgangskrav og deltagelsespligt, siger Ulla Tørnæs.
Nogle af nøgleordene i reformen er centralt fastsatte kundskabs- og færdighedsområder, styrket faglighed og bedre muligheder for specialisering mod bestemte arbejds-/funktionsområder.
- Vi må skærpe indgangsniveauet til uddannelsen og fra centralt hold formulere flere krav til uddannelses-institutionerne. Seminarierne tilrettelægger i dag pædagoguddannelsen vidt forskelligt ? både hvad angår rammer og kvalitet. Det er ikke godt nok, siger ministeren.
Større specialisering
På lærerseminarierne skal kommende lærere kunne specialisere i dansk og matematik efter alderstrin (fra 1. til 6. klasse og fra 4. til 10. klasse). De faglige krav skal præciseres og der skal indføres en obligatorisk grunduddannelse i dansk, som skal styrke alle studerendes sproglige færdigheder.
- I mine øjne er tiden løbet fra enhedslæreruddannelsen, altså ideen om, at en lærer i princippet uddannes til at undervise i alle fag på alle klassetrin, siger Ulla Tørnæs.
- Det betyder ikke, at lærerstuderende fremover skal vælge, om de udelukkende vil undervise de yngste eller de ældste elever i folkeskolen. Men det betyder, at de studerende, som ønsker at undervise de yngste eller de ældste, får mulighed for at specialisere sig i den ønskede retning. Og det betyder, at de, som gerne vil undervise i skolens centrale fag gennem hele folkeskoleforløbet, får mulighed for langt større fordybelse i disse vigtige fag mod af dække færre fag. En lærerstuderende, som i fremtiden vil undervise i dansk igennem hele skoleforløbet, vil få ca. 50 pct. mere undervisning i dansk på seminariet end i dag, siger ministeren.
KL-støtte til reform
KL hilser en reform af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen velkommen. Evalueringen af de to uddannelser har vist, at der er behov for kvali-tetsforbedringer af begge uddannelser.
- Vi glæder os over, at ministeren med redegørelsen lægger op til bl.a. at styrke de specialpædagogiske elementer i læreruddannelsen. I KL vil vi følge nøje med i, hvordan det ender. Skal vi i højere grad undgå at udskille børn til specialundervisning, er det afgørende, at lærerne i den almindelige under-visning får styrket deres specialpædagogiske kompetencer, siger borgme-ster Erik Fabrin, formand for KL?s It- og Erhvervsudvalg, der er ansvarlig for uddannelsespolitikken på det kommunale område. cgt/
- De studerende skal have større indflydelse på, hvilken slags pædagog eller lærer de ønsker at være. Begge uddannelser skal fortsat være generalistuddannelser, men kravet om højere faglighed i uddannelsessystemet stiller krav om både specialisering, skærpede adgangskrav og deltagelsespligt, siger Ulla Tørnæs.
Nogle af nøgleordene i reformen er centralt fastsatte kundskabs- og færdighedsområder, styrket faglighed og bedre muligheder for specialisering mod bestemte arbejds-/funktionsområder.
- Vi må skærpe indgangsniveauet til uddannelsen og fra centralt hold formulere flere krav til uddannelses-institutionerne. Seminarierne tilrettelægger i dag pædagoguddannelsen vidt forskelligt ? både hvad angår rammer og kvalitet. Det er ikke godt nok, siger ministeren.
Større specialisering
- I mine øjne er tiden løbet fra enhedslæreruddannelsen, altså ideen om, at en lærer i princippet uddannes til at undervise i alle fag på alle klassetrin, siger Ulla Tørnæs.
- Det betyder ikke, at lærerstuderende fremover skal vælge, om de udelukkende vil undervise de yngste eller de ældste elever i folkeskolen. Men det betyder, at de studerende, som ønsker at undervise de yngste eller de ældste, får mulighed for at specialisere sig i den ønskede retning. Og det betyder, at de, som gerne vil undervise i skolens centrale fag gennem hele folkeskoleforløbet, får mulighed for langt større fordybelse i disse vigtige fag mod af dække færre fag. En lærerstuderende, som i fremtiden vil undervise i dansk igennem hele skoleforløbet, vil få ca. 50 pct. mere undervisning i dansk på seminariet end i dag, siger ministeren.
KL-støtte til reform
KL hilser en reform af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen velkommen. Evalueringen af de to uddannelser har vist, at der er behov for kvali-tetsforbedringer af begge uddannelser.
- Vi glæder os over, at ministeren med redegørelsen lægger op til bl.a. at styrke de specialpædagogiske elementer i læreruddannelsen. I KL vil vi følge nøje med i, hvordan det ender. Skal vi i højere grad undgå at udskille børn til specialundervisning, er det afgørende, at lærerne i den almindelige under-visning får styrket deres specialpædagogiske kompetencer, siger borgme-ster Erik Fabrin, formand for KL?s It- og Erhvervsudvalg, der er ansvarlig for uddannelsespolitikken på det kommunale område. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
