Det tidligere folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth er blevet forfremmet til sekretariats- og organisationschef i Dansk Folkeparti. Han er i forvejen sekretariatschef og overtager nu også opgaverne fra partisekretær Erik Bjørn Møller, der i stedet skal til Bruxelles og være rådgiver for EU-parlamentsmedlem Majbritt Birkholm. Det oplyser Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse ifølge Altinget.
Kenneth Kristensen Berth sad i Folketinget fra 2015 til 2019 og har også tidligere været stedfortræder. Han har været sekretariatschef siden 2024, men tager altså nu et skridt op i ledelsen.
Siden folketingsvalget i marts, hvor DF gik markant frem, har partiet lavet ændringer i sit sekretariat. Flere medier har beskrevet, at en række medarbejdere er blevet fyret. Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om fem medarbejdere - heriblandt sekretariatets arbejdsmiljørepræsentant. Daværende gruppeformand Peter Kofod oplyste til Berlingske i april, at fyringerne handlede om kompetencer til at "løse nye opgaver for partiet og folketingsgruppen".
/ritzau/
14.30 opdateret med sidste afsnit.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














