Tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil tilbage i Folketinget. Hun er torsdag aften blandt kandidaterne, når Liberal Alliance skal opstille folketingskandidater i Københavns Storkreds til næste valg, fortæller hun til Ritzau.
Merete Riisager oplyser, at bl.a. partiformand Alex Vanopslagh har opfordret hende til at stille op igen. Hun sad i Folketinget fra 2011 til 2019 og var undervisningsminister fra 2016 til 2019 i VLAK-regeringen. I 2018 meddelte hun, at hun ikke ville genopstille til folketingsvalget, der blev afholdt året efter.
Helt væk fra politik er Merete Riisager dog ikke i dag. Hun har siden sidste år været seniorkonsulent i Liberal Alliances sekretariat på Christiansborg. Før det var hun blandt andet direktør i Dansk Svømmeunion. Hun fortæller, at hun ikke går efter at blive spidskandidat i Københavns Storkreds. Det var folketingsmedlem Ole Birk Olesen ved seneste valg.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












