dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tilbud til børn af psykisk syge mangler

Kommunerne i Frederiksborg Amt har for få faste tilbud til børn af sindslidende, mener SIND og Bedre Psykiatri
KORT NYT
10. OKT 2006 9.58
Kun tre kommuner i Frederiksborg Amt - Helsinge, Ølstykke og Helsingør - har et fast tilbud om samtalegrupper til børn, som vokser op med en sindslidende far eller mor, skriver Frederiksborg Amtsavis.

Det er ifølge SIND og den landsdækkende pårørendeforening Bedre Psykiatri utilstrækkeligt.
- Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af de børn, der vokser op med en far eller mor, som er sindslidende, selv bliver ramt af en psykisk sygdom på et tidspunkt, siger Hanne Molander, formand for SIND i Frederiksborg Amt.

Men uden faste og synlige tilbud, som blandt andet skolerne kender, kan det være endog meget svært overhovedet at finde frem til børnene, mener SIND.

- Det er også vigtigt, at samtalegrupper er lokale, for det er ikke forsvarligt at sende syv-års børn til den anden ende af amtet, siger formanden for SINDs pårørendegruppe i Hillerød, Ulla Frederiksen.

SIND og Bedre Psykiatri er enige om, at det er kommunernes ansvar, at de rette tilbud er til stede.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/tilbud-til-boern-af-psykisk-syge-mangler

GDPR