AALBORG / KØBENHAVN: To ud af tre nominerede projekter til Årets Kriminalpræventive Pris 2025 er kommunale, oplyser Aalborg Kommune, hvis projekt "Ungeinddragelse i SSP-samarbejdet" er det ene.
Det andet er en indsats i Københavns Kommune; et projekt der hjælper udsatte unge med at få et liv uden kriminalitet og misbrug.
I Aalborg inviteres ungerepræsentanter med til den første del af de lokale SSP-møder, så de her kan fortælle om deres liv i skolen, fritiden og på de sociale medier.
- Når vi inviterer de unge med ind i motorrummet, så får vi en viden om, hvad der rører sig blandt de unge. Det gælder både i det fysiske rum, men sandelig også i forhold til de unges liv i den digitale verden, siger SSP-konsulent i Job og Velfærd Sean Kollerup Revill.
- Netop det digitale er en indsats, som vi har meget fokus på. Men også i forhold til at kunne sætte ind med de rigtige tilbud i lokalområdet får vi god inspiration. Min oplevelse fra arbejdet er, at her har vi som voksne fagpersoner en mulighed for at kunne spørger ind til mange af de tendenser, som vi ellers ikke ville have nået at opfange, tilføjer han.
Indsatsen i Aalborg er netop nomineret, fordi de unge inddrages fra første færd, og fordi det medvirker til, at forebyggende initiativer i højere grad imødekommer de unges behov og udfordringer.
Det tredje nominerede projekt er en arbejdsgruppe mellem myndigheder og Christiana, der er nomineret for et tværfagligt samarbejde om at lukke Pusher Street.
Prisen overrækkes af justitsminister Peter Hummelgaard den 20. november 2025 ved Det Kriminalpræventive Råds temamøde.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


















