
LOLLAND: Da kandidatlisterne i Lolland Kommune blev offentliggjort i denne uge, viste der sig to lokallister med samme navn: 'Nyt Lolland'. Den ene med bogstavet H og kandidaten Henrik Skovmand - den anden med bogstavet Y og Carsten Andersen og Jakob Andersen som kandidater.
dknyt forhørte sig i Økonomi- og Indenrigsministeriet for at høre, hvad man stiller op i sådan et tilfælde, og valgkonsulent Christine Boeskov fra Komunaljura og Valg oplyser, at 'Der er ikke noget til hinder for, at to kandidatlister har den samme listebetegnelse (navn)'.
Hun henviser til valgvejledningen hvor det på side 79 direkte står: 'En listebetegnelse, der er enslydende, eller som kan give anledning til forveksling med en anden lokalliste, der er indleveret til valgbestyrelsen i samme kommune, kan derfor ikke af den grund nægtes godkendelse'.
- Så eksemplet fra Lolland kan principielt godt lade sig gøre, siger Boeskov, der samtidig understreger, at ministeriet ikke hermedhar udtalt sig om den konkrete sag.
På samme side 79 fremgår det dog også, at man kan have materiel eneret til et listenavn, og at valgbestyrelsen faktisk godt kan tilbagekalde en godkendelse af en konkurrerende liste med samme navn, hvis den første f.eks. ved dom har fået fastslået denne eneret.
TV2 Øst oplyser, at Carsten Andersen fra Nakskov har haft domænenavnet nytlolland.dk siden august 2016 og har en Facebookgruppe med samme navn. Han er vred og langt fra tilfreds med, at vælgerne nu kan forveksle hans liste med en anden og synes, at 'i det mindste kunne (kommunen) have oplyst mig om, at der er en liste med samme navn'.
Carsten Andersen talte fredag 6. oktober med Henrik Madsen, souschef i kommunen, uden at få noget at vide om den anden 'Nyt Lolland'-liste. Og til tv-stationen siger Henrik Madsen, at 'Vi må ikke offentliggøre listerne, før valgbestyrelsen har afsluttet sit arbejde, og det var min vurdering, at det ikke var muligt at offentliggøre på det tidspunkt'.
Henrik Skovmand fra Rødby står som eneste kandidat på den anden liste, Nyt Lolland (H), og han har ikke ønsket at udtale sig om sagen til TV Øst.
Se hele listen over de 18 partier og lister der stiller op til KV17 på Lolland
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.