
Mandag blev endnu to V-spidser til KV21 udpeget, og begge er nye på den plads. Den første i Hjørring, hvor Søren Smalbro efter en enkelt afstemningsrunde blev erklæret som vinder, oplyser TV2 Nord.
Søren Smalbro fik 138 ud af i alt 204 stemmer, hvor der blev ni til Jakob Borup, og 55 til Henrik Jørgensen, som i to omgange har været V-spids.
Smalbro er gårdejer, formand for teknik og miljø-udvalget og skal nu være første-udfordrer til borgmester Arne Boelt (S), der har siddet på den post siden 2010. For tiden i spidsen for 14 mandater ud af 31 i byrådet, hvor V har de syv.
Ved KV17 scorede Arne Boelt 10.257 personlige stemmer - hvilket placerede ham som nummer ti over de borgmestre, der scorede størst andel af alle afgivne stemmer - for hans vedkommende 27,7 pct.
Efter ham fulgte Per Møller (K), der igen er K-spids, med 2.138, den nu forhenværende V-spids (V) 63-årige Henrik Jørgensen med 1.227, Per Hyldig (DF) med 711 og Sven Bertelsen (Lokallisten) med 674.
I Faaborg-Midtfyn er der også nyt ansigt øverst på V-listen. Her vandt 66-årige Kristian Nielsen ifølge Fyens Stiftstidende værdigheden som spids foran Ole Pedersen og Lars Tribler. Han afløser Søren Kristensen som spids og udfordrer dermed borgmester Hans Stavnsager (S), der sidder i sin første periode som sådan.
Kristian Nielsen, der er i gang med sin tredje periode som byrådsmedlem, måtte ud i en anden runde med Ole Pedersen, før han kunne kåres som spidskandidat. I første runde blev Lars Tribler sorteret fra af de 90 fremmødte, der repræsenterede 105 stemmer.
Ved KV17 fik Stavnsager flest personlige stemmer med 2.210 foran tidligere V-spids Søren Kristensen, med 2.191, Anne Møllegaard Mortensen (DF) med 1.770, Søren Clemmensen (K) med 785 og Anne Jørgensen (V) med 644.
Faaborg-Midtfyn er såkaldt svingkommune, hvor regeringsmagten typisk svinger fra det ene parti det andet hvert fjerde år. I det 25 mandater store byråd har borgmesterpartiet S otte pladser og V for tiden syv.
Fra Aabenraa melder JydskeVestkysten, at Socialdemokratiet ligesom deres partifæller i Roskilde indfører et flette-princip: Når en mand er nummer et, skal nummer to være en kvinde og så fremdeles. Ved KV17 havde S 12 mænd og seks kvinder opstillet, og blandt de valgte var der syv mænd og to kvinder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.