HOVEDSTADEN: Regionsrådet i Region Hovedstaden sætter 20 mio. kr. af til at nedbringe ventetid til fx operationer eller høreapparatsbehandling.
Ifølge Christoffer Buster Reinhardt (K), der formand for Sundhedsudvalget vil omkring 3.200 patienter få hurtigere udredning eller behandling med investeringen:
- Vi har haft meget fokus på at forkorte ventelisterne, og det har båret frugt. Nu fortsætter vi de gode takter og sætter ind de steder, hvor der fortsat er behov. Jeg glæder mig til at se, hvordan det er gået med at få nedbragt ventelisterne i starten af det nye år.
De 20 mio. kr. bliver fordelt til forskellige områder på de somatiske hospitaler og til udredning og behandling for høretab ved privatpraktiserende øre-, næse- og halslæger, oplyser regionen.
Af de 20 mio. skal bl.a 6 mio. kr. gå til at nedbringe ventetiden for patienter, der har brug for høreapparat. 4,3 mio. kr. går til kardiologi og der er også sat 3,9 mio. kr. af til planlagte operationer i maveområdet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.