Det er ikke lovligt at lade landmænd betale sig til hurtigere miljøgodkendelser, mener Miljøstyrelsen. Kommuner kører videre
Tønder og Varde kommuner bruger ulovlige metoder, når de lader landmænd betale sig til en hurtigere behandling af deres miljøgodkendelse. Det mener Miljøstyrelsen ifølge Landbrugsavisen.
Tønder-modellen indebærer, at kommunen i samarbejde med Sønderjysk Landboforening har etableret en forsøgsordning med syv sager. Landmændene betaler herefter Rambøll for et udkast til miljøgodkendelse. Den fremgangsmåde betød for nylig, at en mælkeproducent kunne holde rejsegilde på sine nye kostalde til cirka et år tidligere, end hvis han havde måttet gå den slagne vej.
Varde-modellen betyder, at landmænd ved at betale for professionel assistance kan skaffe sig adgang til en "strakskø" for nemme sager.
Men begge modeller er efter Miljøstyrelsens opfattelse ulovlige, fordi der sker en forskelsbehandling af landmænd, som ikke er baseret på "saglige kriterier" og en myndighedsvurdering.
Miljøstyrelsens opfattelse er dog kun vejledende, fordi den ikke er klageinstans på området. Derfor vil de to kommuner heller ikke umiddelbart drage konsekvenser af Miljøstyrelsens besked.
Dansk Landbrug er modstander af ordningerne, fordi de indebærer, at landmændene selv betaler for noget, der principielt er en myndighedsopgave, og fordi systemet betyder, at man kan springe over i køen.
- Jeg synes, det er et usympatisk system, siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug.
Tønder-modellen indebærer, at kommunen i samarbejde med Sønderjysk Landboforening har etableret en forsøgsordning med syv sager. Landmændene betaler herefter Rambøll for et udkast til miljøgodkendelse. Den fremgangsmåde betød for nylig, at en mælkeproducent kunne holde rejsegilde på sine nye kostalde til cirka et år tidligere, end hvis han havde måttet gå den slagne vej.
Varde-modellen betyder, at landmænd ved at betale for professionel assistance kan skaffe sig adgang til en "strakskø" for nemme sager.
Men begge modeller er efter Miljøstyrelsens opfattelse ulovlige, fordi der sker en forskelsbehandling af landmænd, som ikke er baseret på "saglige kriterier" og en myndighedsvurdering.
Miljøstyrelsens opfattelse er dog kun vejledende, fordi den ikke er klageinstans på området. Derfor vil de to kommuner heller ikke umiddelbart drage konsekvenser af Miljøstyrelsens besked.
Dansk Landbrug er modstander af ordningerne, fordi de indebærer, at landmændene selv betaler for noget, der principielt er en myndighedsopgave, og fordi systemet betyder, at man kan springe over i køen.
- Jeg synes, det er et usympatisk system, siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
