
Kirkeministeriets departementchef, Jacob Heinsen, brugte i går sin ytringsfrihed til at kritisere sig selv, da han fremlagde en række alvorlige problemer i økonomien for det danske begravelsesvæsen.
Viser vejen for andre
Og dermed viser han på forbilledlig vis vejen for flere andre offentligt ansatte, som burde ytre sig mere kritisk i offentligheden, mener flere bl.a. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten.
- Alt for mange offentligt ansatte har i dag en selvvalgt mundkurv på. For eksempel inden for plejesektoren. Her har alt for mange i alt for lang tid på grund af frygt for deres job tiet stille med de problemer, der er. Derfor ser jeg nu departements-chefen som et forbillede, som mange andre kan lære af, siger han.
Jørgen Arbo-Bæhr får støtte fra Socialdemokraternes Karen J. Klint.
- Det er forfriskende, at en topembedsmand som Heinsen tør at forholde sig til ytringsfriheden, siger Karen J. Klint.
At Jacob Heinsen som den første har beregnet, hvad de samlede indtægter og udgifter for de danske kirkegårde er, får også støtte fra SF.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.