
Sagen om korruption blandt politikerne i kommunen, er opstået, efter at medlemmer af borgerrepræsentationen i København angiveligt skulle have afkrævet entreprenørkoncernen NCC bestikkelse som betingelse for at støtte et boligprojekt i Sydhavnen. Ifølge Politikens oplysninger er en af de mistænkte en Venstre-politiker.
Mærkværdigt sagsforløb
Økonomidirektøren beskriver at han blev kontaktet på sit kontor af borgerrepræsentations-medlemmerne Jesper Christensen (S) og Anne Vang (S), der oplyste, at Anne Vang samme dag var blevet kontaktet af NCC vedrørende sagen om byggeri på Teglværkshavnen, der skulle behandles i Teknik- og Miljøudvalget den følgende dag.
?NNC havde angiveligt oplyst Anne Vang om, at de fandt sagsforløbet mærkværdigt. Jeg kontaktede derefter NCC og blev stillet igennem til koncerndirektør Christian Herskind. Christian Herskind beskrev telefonisk sagsforløbet for mig, hvorefter jeg besluttede at kontakte Københavns Politi ved politidirektør Hanne Bech Hansen. Denne beslutning havde jeg forinden orienteret overborgmester Ritt Bjerregaard om?, skriver direktøren.
Udmeldingen fra København Kommunes økonomidirektør skal ses i lyset af, at korruptionssagen har fået oppositionen (de borgerlige i Københavns Borgerrepræsentation, red.) på rådhuset til at fare i flint og hævde, at sagen udspringer fra overborgmester Ritt Bjerregaards (S) kontor.
Målet skulle være at miskreditere de politiske modstandere i bystyret.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.