
RANDERS: Borgmester i Randers siden KV17 er Torben Hansen (S), og han har også meldt sig klar til fortsat at være sit partis spids, men denne gang får han en udfordrer.
På Facebook meldte byrådsmedlem Anker Boje (S) i aftes ud, at han stiller sig til "rådighed som borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Randers Kommune. Det er noget, jeg har overvejet i lang tid og samtidig fået mange opfordringer på, om ikke jeg vil stille op."
Til Randers Amtsavis siger han, "jeg savner, at Torben Hansen er borgmester for hele kommunen. Jeg synes, han ikke kigger mod for eksempel den sydøstlige del af Randers. Her mangler der opmærksomhed".
Boje, der er sin anden byrådsperiode, siger her også, at han "har et bredt netværk på tværs af partierne, og jeg vil gerne se om jeg kan være bedre til at samle partier og lister i byrådet."
Dermed er der lagt op til en urafstemning, da Torben Hansen også genopstiller som borgmesterkandidat.
Foreløbig har Anker Boje, som ved KV21 687 stemmer, fået en klar støtte fra tidligere borgmester fra 2007-13 - Henning Jensen-Nyhuus (S) - der i en facebook-kommentar skriver: "En socialdemokrat skal kæmpe med åben pande - og det har du altid gjort, Anker. Tak for det. Derfor får du min fulde opbakning. Held og lykke."
Ved KV21 fik Torben Hansen 3.949 personlige stemmer - 3.949 - men fire år tidligere, da han første gang var S-spids ved KV17, hele 6.719
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.