- Et fuldt udbygget bredbåndsnet er en af de vigtige betingelser for at sikre levende landdistrikter, erhvervsmæssigt, kulturelt og på mange andre vigtige felter. En moderne digital infrastruktur giver bedre muligheder for at skabe trivsel, vækst og øget beskæftigelse og dermed positive rammer for alle borgeres hverdag – også på landet,
siger regionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen om baggrunden for samarbejdet.
- Hurtigt bredbånd er ligefrem en forudsætning for at drive moderne landbrug, siger Ivan Munk, it-chef i Dansk Landbrugsrådgivnings landscenter i Skejby. Landscentret varetager sammen med de regionale rådgivningsselskaber Heden & Fjorden og LandboMidtØst landbrugets interesser i projektet.
- For at imødekomme landbrugets og landboernes behov har vi i samarbejde med Region Midtjylland taget initiativ til et samarbejde med SkyLine i Randers. Denne virksomhed har efter erhvervelsen af den såkaldte Wimax-licens forpligtet sig til at dække Danmark med bredbånd senest i 2010, tilføjer Ivan Munk.
Samarbejdet har ført til en aftale om, at SkyLine fremskynder den planlagte udrulning af det trådløse 5 Mbit bredbånd i landdistrikterne i Herning og Viborg kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.