
Derfor har han fået lavet et grundigt regnestykke, som rangordner kommunerne i hovedstadsområdet efter indtægter pr. indbygger ? efter tilskud og udligning.
Det er ganske vist korrekt, at borgerne i Hørsholm er mere velhavende end i de fleste kommuner, og det betyder, at kommunens skatteindtægter i 2007 placerer Hørsholm på en 3. plads i hovedstadsområdet, hvad angår skatteindtægter pr. indbygger ? stort set på linie med de to rigeste.
Men efter udligning med den nye udligningsordning ryger Hørsholm ned på pladsen som den tredje fattigste i hovedstadsområdet ? stort set på linie med de to fattigste.
- Jeg er egentlig grundigt træt af, at vi altid bliver skudt i skoene, at min kommune hører til landets mest privilegerede, når sandheden er, at vi har færre penge til at yde kommunal service for end 31 ud af 34 kommuner i Hovedstaden, siger Uffe Thorndal
Han har nu sendt dokumentationen til samtlige folketingsmedlemmer fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti.
- I håbet om, at der trods alt vil være nogle folketingsmedlemmer, der i den politiske debat vil tage afsæt i virkeligheden, som han siger.
Albertslund i toppen
Af Uffe Thorndals liste fremgår det bl.a., at Albertslund befinder sig øverst med 54.757 kr. pr indbygger efter tilskud og udligning, nummer to er Ballerup med 53.882 kr. og nummer tre er Ishøj med 53.564 kr.
I bunden befinder sig allernederst Solrød Kommune med 40.256 pr. indbygger, Greve med 41.308 og altså Hørsholm som tredjenederst med 41.429 pr. indbygger
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.