- Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende at have upålidelige afgange, og det kan jeg ikke andet at beklage. Ansvaret er mit.
Det siger transportminister, Thomas Danielsen (V) til TV 2 Kosmopol, efter mediet har fortalt, at tilfredsheden med den kollektive transport i Danmark er rekordlav.
Ministeren erkender også, at prisen for at tage offentlige transport er blevet for høj ift. den kvalitet der følger med.
- Der er desværre mange, man spørger, der helt naturligt synes, at det er for dyrt for den vare, man får. Det er selvfølgelig fordi, varen ikke er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt, siger han.
Færre passagerer og flere udgifter
Som tidligere beskrevet stiger priserne i den kollektive transport mere end nogensinde på søndag. I gennemsnit stiger billetpriserne med 10,3 procent i hele landet.
Det er coronapandemien og efterfølgende krigen i Ukraine med høj inflation og energikrise til følge, som i de seneste år har gjort livet ekstra svært for landets trafikselskaber.
I sommer skrev vi på DK Nyt, at højere priser på bl.a. el og fossilt brændstof har betydet, at selskaberne i flere regioner og kommuner har været nødt til at hæve priserne.
Samtidig er antallet af danskere der rejser med bus og tog faldet efter coronapandamien. Flere trafikselskaber har som konsekvens af dette fjernet ruter og afgange i særligt landdistrikterne og landets yderkommuner.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.