
- tre procent af alle unge har solgt seksuelle ydelser
- syv procent af de unge, der har haft sex-debut, har solgt seksuelle ydelser,
- 11 procent af de unge har følt sig seksuelt misbrugte og voldtaget,
- 11 procent af pigerne og 58 procent af drengene ser porno dagligt eller ugentligt.
Heldigvis ses det, at en stor gruppe unge klarer sig fint på det seksuelle område. Debutalderen er ikke rykket nævneværdigt - den ligger stadig mellem 16 og 17 år - en stor gruppe kender deres partner godt, inden de har sex og angiver \"forelskelse og lyst\" som grund til at foretage deres seksuelle debut.
Kun få er altid påvirkede, når de har samleje, og over 80 procent angiver at have været trygge under den seksuelle debut og har ikke fortrudt den.
I den anden ende af skalaen ses en gruppe unge, som klarer sig mindre godt.
Det er unge, der sælger sig selv, unge, der udsættes for seksuelt misbrug, unge, der føler sig pressede til sex, unge, der får aborter og seksuelt overførte sygdomme.
Undersøgelsen viser også, at færre unge i forhold til tidligere har modtaget seksualundervisning i skolen, fra forældre og læger. Flere unge får deres oplysninger fra kammerater, og andelen af unge, der taler med deres partner om prævention og andelen af unge, der bruger kondom er også faldet.
FAKTA:
Ca. 2000 unge, hvoraf 76 procent er mellem 15 og 18 år og alle bosiddende i Vejle Amt, har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne er blevet sammenlignet med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, Ung 99, fra 1999.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.